|
|
|
|
|
Religion
Katolikker er uenige med kirken
Abort, homoseksuelle ægteskaber, prævention og kvindelige præster er til debat blandt alverdens katolikker
Af Jesper Sørensen & Catalina Peña-Guillén I visse tilfælde bør abort være lovligt. Det mener et stort flertal af verdens katolikker ifølge en ny meningsmåling, der er foretaget blandt 12.000 katolikker i 12 lande verden over.
De fleste går også ind for, at der må være kvindelige præster i de katolske kirker. Et forholdsvis stort mindretal støtter homoseksuelle ægteskaber. Og næsten
otte ud af ti er tilhængere af prævention. Opbakning til pave Frans Dermed siger målingen, at mange katolikker på mange områder tvivler på de budskaber, der kommer fra paven og Vatikanet. Det er tydeligt, at Vatikanstaten ikke længere kan diktere, hvad verdens katolikker
skal gøre og mene. Ikke desto mindre svarer knap ni ud af ti af de adspurgte katolikker også, at pave Frans har gjort det godt eller meget godt i sine 11 måneder som pave.
Måske fordi han har udtalt sig i mere runde og tolerante vendinger end sine forgængere. Hans tilgang er inkluderende, ikke ekskluderende. Det mest pave-skeptiske land i målingen er Mexico,
hvor kun 70 procent mener, han har gjort det godt eller meget godt. Mere skepsis i Latinamerika Katolikkerne i Latinamerika er mere skeptiske overfor homoseksuelle ægteskaber end katolikker i resten af verden. Dermed er de på linje med kirkens budskaber. Hvorimod næsten 70 procent af de latinamerikanske katolikker mener, at kirken begår en fejl ved at nægte nadver til fraskilte, som har giftet sig igen. Latinamerikanerne
er imod kvindelige præster, i modsætning til nordamerikanske og europæiske katolikker. Derimod går et lille flertal ind for, at præster skal kunne gifte sig.
Paven har egen måling Målingen er bestilt af den spansksprogede tv-kanal Univision i USA. Pave Frans har også
selv sat gang i en stor meningsmåling blandt verdens katolikker. Den skal biskopperne stå for. Denne undersøgelse er ikke færdig endnu. Men alene den kendsgerning, at han
har bestilt en måling viser, at han er parat til at lytte. Omvendt er den katolske kirke ikke et demokrati, så det er en balancegang for paven. 39 procent af verdens katolikker bor i
Latinamerika eller Caribien.
Paven i Rolling Stone
Tiderne skifter: På under et år har den nye pave fået et fantastisk omdømme.
Af Jesper Sørensen & Catalina Peña-Guillén For nylig blev han kåret til årets mand af Time Magazine, ligesom han har prydet forsiden af Vanity Fair. Nu er pave Frans på forsiden af det højt respekterede amerikanske musikmagasin med mere Rolling
Stone, som tidligere er omtalt som rockens bibel. En forside, som ingen pave har prydet før ham, og en forside, mange af musikkens store navne vil være misunderlige over. Magasinet
påstår ikke, at den 77-årige argentiner er rock’n’roll. Men det er tæt på, for hans billede fylder det meste af forsiden sammen med overskriften ”The times, they are a-changin´”, som refererer til
Bob Dylans 50 år gamle sang. Sangen er tolket på flere måder. Som en advarsel mod syndfloden og som et symbol på, at magthaverne må give plads til frihedssøgende
mennesker med nye ideer. Men sikkert og vist er det, at tingene forandrer sig med pave Frans, og han er i høj grad selv med til at få tingene til at ske, hvilket Rolling Stone kalder ”en blid revolution”. Smilende pave i toværelses lejlighed Redaktøren Mark Binelli har været
i Vatikanet og rapporterer, at pave Frans har adskilt sig fra tidligere paver ved på under ét år at etablere sig som folkets pave. Den påstand underbygger artiklen
med en række bemærkelsesværdige eksempler. Som da paven er til kirkelig konference på et hotel og overrasker receptionisterne ved at ville betale sin egen regning. Eller da
han på åben gade forskrækker livvagterne ved at nippe til en kop maté, som en komplet fremmed mand har rakt ham. Eller når han frasiger sig sit pavelige palads for at bo i en toværelses lejlighed og kører i Ford
Focus i stedet for i limousine. Og ikke mindst når han, ifølge artiklen, smiler til verden i modsætning til sin forgænger pave Benedict, som ifølge skribenten gav
teenagere mareridt med sin mere traditionelle og sammenbidte facon. Kapitalismen
og de fattige Men det er ikke kun et spørgsmål om stil og smil, skriver Mark Binelli. Paven signalerer ikke blot ydmyghed, når han bor mere beskedent end sine forgængere,
ligesom han som ærkebiskop i Buenos Aires ofte tog bussen sammen med menigmand. Pave Frans har også offentligt kritiseret den uhæmmede kapitalisme og talt for mere hjælp til verdens fattige. Det flytter også åndelige hegnspæle, når paven korrekser præster og andet godtfolk for at ”være besat” af emner som homoseksuelle ægteskaber, abort og prævention. Udbreder evangeliet Paven har ikke bifaldet nogle af delene. Trods de
blidere formuleringer er han imod at indføre kvindelige præster, og han mener, at abort er et onde. Men han angriber ikke de mennesker, som måtte mene noget andet, og han er heller ikke ”Guds rottweiler”, som hans forgænger
er blevet kaldt. ”Who am I to judge”, svarede han, da han blev spurgt til sin holdning til homoseksuelle præster, og det ville ingen pave have svaret før pave Frans.
Hvad kan paven så bruge al denne hædrende omtale til? Ifølge en talsmand fra Vatikanet går paven ikke op i, om han er berømt eller ej. Men hvis omtalen som årets mand har
været med til at udbrede evangeliet, må det være en god ting, mener talsmanden.
2013 - Pavebesøg kan give ny uro
Vatikanet: Send flere penge Af Catalina Peña-Guillén & Jesper Sørensen Fodboldturneringen Confederations Cup er slut, og det er ikke nødvendigvis
slutfløjtet for demonstrationer i Brasilien. Næste store begivenhed er den argentinske pave Frans’ officielle besøg i Rio de Janeiro
fra den 23. til den 28. juli, og det kan give anledning til nye protester i gaderne. Nu har Vatikanstaten ifølge brasiliansk presse bedt Brasiliens regering
om at dække flere omkostninger ved det pavelige besøg. Oprindelig var planen, at Brasilien kun skulle dække 30 procent af omkostningerne, men
katolikkerne har ikke doneret så mange penge til besøget, som Vatikanstaten havde regnet med. Derfor er der et hul på cirka 40 millioner dollars. Flere
brasilianske medier kæder katolikkernes manglende gavmildhed sammen med de seneste masseprotester, der blandt andet rettede sig mod de offentlige udgifter til næste års VM i fodbold og OL i 2016. Folket
kræver velfærd Mange demonstranter har
sagt, at de er utilfredse med korruption i samfundet, og at staten i stedet for stadionbyggerier bør penge til bedre skoler og sundhedsvæsen med mere. Den utilfredshed er ikke forsvundet, blot fordi landets præsident, Dilma Rousseff, har
talt om reformer og flere penge til velfærd. Demonstrationerne fik for nylig den brasilianske kardinal, Raymundo Damasceno Assis, til på tv-stationen
Telesur at tale om sikkerheden ved pavens besøg. Kardinalen regner med, at to millioner mennesker vil deltage i begivenheden. Netop udgifter til sikkerhed
gør pave Frans’ besøg til en dyr affære. Den samlede regning ventes at blive på 150 millioner dollars, og det står i skarp kontrast til den ydmyghed, paven har prædiket og, set udefra, også praktiseret.
Paven med fødenavnet Jorge Mario Bergoglio har levet et forholdsvis simpelt liv, hvor han i sin tid som ærkebiskop boede i en ret ydmyg lejlighed i Buenos Aires
og tog bussen på arbejde. Da han kom til Rom, afviste han at flytte ind i en luksusbolig, hvilket hans forgænger ikke havde noget problem med.
Katolikker og fodboldfans Brasilien er det største katolske samfund i verden med 123 millioner erklærede katolikker,
men det betyder ikke, at der ikke kan komme demonstrationer. Man skal huske på, at Brasilien også er verdens største fodboldnation, hvis man
måler på antallet af VM-titler, og det forhindrede ikke protester mod afholdelsen af VM og Confederations Cup. Da Bergoglio blev udnævnt
til den første latinamerikanske pave nogensinde, var der jubelscener i Argentina og i mindre grad i resten af Latinamerika. I Brasilien måske blandet med en vis skuffelse over, at man ikke i stedet udnævnte ærkebiskoppen i São
Paulo, Odilo Pedro Scherer, som var nævnt blandt favoritterne. Pavens besøg i verdens største katolske land, finder som nævnt sted fra
den 23. til den 28. juli. Det er samtidig med afholdelsen af World Youth Day, som er verdens største katolske ungdomsstævne – og endnu et dyrt prestige-arrangement i Brasilien. (juni 2013)
Kirken er mægler i bandekrig
Af Nicolas Lund-Larsen San Pedro Sula i Honduras er verdens mest voldelige by. I sidste uge var byens fængsel kulisse for et usædvanligt pressemøde, hvor journalister fra store dele
af Latinamerika og USA deltog. Repræsentanter fra de rivaliserende bander Mara Salvatrucha og 18th Street Gang proklamerede
en våbenhvile mellem sig. Aftalen er kommet i stand med den katolske kirke som fredsmægler. Forlad os vore synder … Bande-bosserne lovede, at de vil stoppe al afpresning, bortførelser
og drab, samt at de ønsker tilgivelse for deres synder fra samfundet og fra Gud. Samt at de ønsker at bygge en bedre fremtid for deres nation og for deres børn. Til gengæld ønsker de, at regeringen skal afholde sig fra at pålægge dem skylden for al ondskab i Honduras. De ønsker sig bedre jobmuligheder, og vil ikke diskrimineres, bare fordi de er bandemedlemmer.
Det er tvivlsomt, om banderne holder fred indbyrdes. Men hvis de stopper terroren mod civilbefolkningen, vil meget blive bedre i det mellemamerikanske land, hvor en stor
del lever i frygt for overgreb. Kokain i transit
Honduras har en af de svageste regeringer og skrøbeligste centraladministrationer i Latinamerika, og korruption er en del af dagligdagen. Det giver grobund for narko,
bandekriminalitet og vold Honduras. 40 procent af al kokain på verdensplan kommer gennem Honduras fra landets enorme kystlinje og bliver derefter
fragtet videre op igennem Mellemamerika til Mexico og USA.
El papa es argentino!
Udnævnelsen af pave Frans gav jubel i Buenos Aires’ gader og glæde i hele Latinamerika. Den nye pave modtages med
begejstring, men vil næppe ændre den katolske kirke grundlæggende. Af Catalina Peña-Guillén & Jesper Sørensen Det går skidt med økonomien i Argentina, men argentinerne har meget at være stolte over for tiden. Tirsdag understregede Leonel
Messi med to fantastiske mål i Barcelona, at han er verdens bedste fodboldspiller og tåler sammenligning med landsmænd som Maradona og de Stefano. Sidst i april bliver prinsesse Maxima dronning af Holland, som den første
latinamerikanske dronning nogensinde i Europa. Og onsdag blev argentineren Jorge Maria Bergoglio udnævnt til den første latinamerikanske pave i historien. Den
76-årige kardinal får pavenavnet Frans I, og nyheden gav jubelscener i Buenos Aires. Her talte blandt andre Argentinas præsident Cristina Kirschner begejstret om Jorge Maria Bergoglio, selv om de to ikke har det bedste forhold til hinanden.
Landets fodboldlegende Diego Maradona udtalte, at fodboldens gud er argentiner, og nu er paven det også! Ordene vil formentlig glæde den fodboldglade
Bergoglio, som er æresmedlem og stor fan af den argentinske klub San Lorenzo. Ydmyg mand i kriseramt kirke Den nye pave virkede meget ydmyg, da han talte om broderskab og bad menneskemasserne i Rom
bede for sig. Det er også det billede, kendere tegner af jesuitten, som tager sit pavenavn i respekt for den italienske helgen Frans af Assisi (San Francesco d'Assisi). Med navnevalget symboliserer pave Frans I, at han ligesom Frans af Assisi
er de fattiges beskytter, og samtidig sikrer han sig på forhånd sympati hos italienerne. Jorge Maria Bergoglio blev født i Buenos Aires som søn
af en italiensk jernbanearbejder. Det virker som om, han har ikke glemt sin baggrund, og den nye pave regnes som de fattiges beskytter. Den respekt har han opnået med sin ydmyghed. Selv som ærkebiskop boede han i en ydmyg lejlighed og lavede sin
egen mad, og han har ofte talt imod ulighed i det argentinske samfund. Argentineren blev modtaget med stor jubel i Rom, hvor han officielt bliver den katolske kirkes
leder på tirsdag. Derefter bliver det hverdag for paven, og der venter ham en stor opgave, ikke mindst i forhold til kirkens omdømme. Sjældent har den katolske kirke været så kritiseret, primært for at dække over
korruption og misbrug af børn. For tæt
på militæret Han slipper heller ikke selv for kritik. Allerede få timer efter, den hvide røg kom ud af skorstenen, pegede nogle
iagttagere på, at pave Frans har været for tæt på det argentinske militær, som har mange lig i lasten. Men et flertal af kardinalerne
må have vurderet, at hans fortid ikke er så belastet, at det smitter af på den i forvejen hårdt prøvede kirke. De må også have vurderet, at Frans I kan tage hånd om kirkens krise. Samtidig gik de mod manges
forventninger om, at en noget yngre mand ville blive pave denne gang, ligesom der heller ikke gøres op med den katolske kirkes grundlæggende linje.
Nej til abort og kvindelige præster Hans grundlæggende
holdninger er ikke forskellige fra pave Benedict XVI, som han nu efterfølger. Den nye pave er imod abort, prævention og homoseksualitet. Han har udtalt respekt for homoseksuelle mennesker, men han er imod Argentinas accept af deres ret til at
gifte sig og adoptere, og blandt andet derfor har han ikke det bedste forhold til Cristina Kirschner. Desuden lægger han afstand til kirkens venstrefløj og vil ikke høre tale om at lade kvinder blive præster. Valget var en overraskelse, men nogle vil mene, det var på tide, Vatikanet udnævnte en latinamerikansk pave. Efter mange år med udelukkende italienske paver har den katolske kirke
haft en polsk og en tysk pave. Men hovedparten af verdens katolikker lever i Latinamerika, hvor mange viser deres religion mere tydeligt, end vi er vant til i Europa. Der
blev også viftet med colombianske og brasilianske flag på Peterspladsen i Rom, og han forventes at komme oftere til Latinamerika, end tidligere paver har haft for vane. Det vil således være en overraskelse, hvis han ikke inden længe
ankommer til Rio eller Buenos Aires. Her kan han forvente en lige så begejstret modtagelse, som han fik onsdag i Rom. Den 13. marts 2013
|
|
|
|
|
|