|
|
|
|
|
Musik
Carla vil have din honning
Mexicos alternative popsangerinde er ude med stærke sange Af Catalina Peña-Guillén & Jesper Sørensen Hvordan
kan jeg få en teskefuld af din honning? Sådan spørger Carla Morrison i sangen ”Un Beso” (”et kys), som er en intens oplevelse. Den mexicanske sangerinde rundede 2015 af med det alternative album ”Amor Supremo”,
der har fået anmelderne til at falde bagover. Hun er dronningen af den mexicanske indiescene og har modtaget et par Latin Grammyer. Nu rammer hun os med musik, der inddrager navne som Joy Division
(bas og trommer), Jeff Buckley (intensiteten) og Lana Del Rey (sangskrivningen). Samtidig er hun tro mod sine rødder – ikke kun fordi, hun holder fast i sit modersmål. Carla Morrison
er 29 år og blev født i Baja California i Mexico. Udover sin egen succesrige karriere har hun stiftet Pan Dulce Productions, som støtter nye, alternative musiknavne. På
vores breddegrader er det ellers ikke meget, vi hører til latinamerikansk musik. Lidt salsa, lidt tango, lidt Shakira. Meget sjældent er der fokus på den del af den latinamerikanske musik, som ikke er designet til dansegulvet.
Det kan Carla Morrison måske ændre på. Således er det ikke kun de spansksprogede anmeldere, som har hyldet ”Amor Supremo”, ligesom hun var med på det seneste album
med Calexico. Du behøver ikke at forstå spansk for at nyde "Un Beso" og andre stærke sange fra Carla Morrison.
Carla Morrison: "Un Beso"
I Bob Marleys fodspor
Nyt jamaicansk stjerneskud sætter rekorder
Af Catalina Peña-Guillén & Jesper Sørensen
Bob Marley er og bliver Jamaicas største kulturelle ikon. Men nu viser den jamaicanske sanger Omi, at det caribiske ørige
fortsat kan skrive reggaehistorie. Omi går i Bob Marleys fodspor og vil kunstnerisk formentlig aldrig komme forbi. Men Omis hit ”Cheerleader” har
netop toppet den britiske hitliste fire uger i træk, og det har ingen jamaicaner gjort før ham. Sangen har ligget nummer ét i en halv snes lande,
blandt andet Danmark, og den er også et hit i USA. Dermed sætter Omi nye salgsrekorder og understreger, at musik er en væsentlig eksport for det lille ørige med halvt så mange indbyggere som i Danmark. Marley hitter på nettet Nye jamaicanske navne har i høj grad stået i skyggen af Bob Marley, hvis popularitet ikke kun aflæses på salg af musik. I Jamaica ses hans kontrafej overalt, og musikken høres i enhver
hotellobby. Meget få kunstnere pryder så mange t-shirts som han, og han er også et hit på de sociale medier, 34 år efter han døde af kræft. Alene på Facebook følges Bob Marley af over 50 millioner mennesker. Og han har nu i 166 uger ligget på musikbladet Billboards hitliste "Social 50", der omfatter de mest klikkede artister på de sociale medier Youtube,
Facebook, Twitter, Vevo, Myspace, SoundCloud, Wikipedia og Instagram. Ingen andre afdøde kunstnere er blandt de 50 øverste navne. Omi er langt fra
lige så dyb og vedkommende som Marley; hans mission er primært at fylde dansehallen. Men Omis succes kommer på et tiltrængt tidspunkt.
Jamaica slået på hjemmebane Ganske vist er der masser
af reggaeinspireret musik på hitlisterne, især i form af den noget hurtigere musikgenre Dance Hall, som er den oprindelige reggaes sprælske lillebror. Både reggae og Dance Hall, som er opkaldt efter Jamaicas dansehaller, er født
i øriget. Men i vore dage kommer hitmagerne ofte ikke fra Jamaica. Det gør ondt på den jamaicanske selvforståelse, der i høj grad
bygger på reggaen og rastafarien, som udover at lægge navn til Marleys frisure også er en religion med rødder i kristendommen og de sorte slavers frigørelse. Nat King Cole Man
kan indvende, at der kunstnerisk og indholdsmæssigt ikke er så meget at komme efter, som da Bob Marley sang ”Get up, stand up, stand up for your right” og gav masserne noget at tro på. Her kommer Omis hit til kort med linjer som
”Oh, I think that I've found myself a cheerleader/ She is always right there, when I need her”. Men selve festen er også en del af reggaens DNA, og Omi med fødenavnet Omar Samuel Pasley slår takten an. Der er skam også både sociale, kulturelle og spirituelle elementer i nogle af Omis
sange, som låner fra navne som Nat King Cole og John Legend og ikke kan løbe fra, at Bob Marley banede vejen.
Cole & Legend Man kan indvende, at der kunstnerisk og indholdsmæssigt ikke er så meget at komme efter, som da Bob Marley sang ”Get up, stand up, stand up for your right” og gav masserne
noget at tro på. Her kommer Omis hit til kort med linjer som ”Oh, I think that I've found myself a cheerleader/ She is always right there, when I need her”.
Men selve festen er også en del af reggaens DNA, og Omi med fødenavnet Omar Samuel Pasley slår takten an. Der er skam også både sociale, kulturelle
og spirituelle elementer i nogle af Omis sange, som låner fra navne som Nat King Cole og John Legend og ikke kan løbe fra, at Bob Marley banede vejen.
Rockstjerne dør efter fire år i coma
Argentina i landesorg efter legendes død. Paven, præsidenten og Bono har udtalt deres respekt. Af Jesper Sørensen & Catalina Peña-Guillén Latinamerikansk
rockmusik har mistet en af sine allerstørste profiler, måske den største. Den argentinske sanger og guitarist Gustavo Cerati er død, blot 55 år gammel, efter han i fire år har ligget i coma.
Gustavo Cerati fik et hjertestop efter en koncert i Venezuelas hovedstad Caracas i maj 2010. Siden har han ligget i respirator, og der var ringe håb om, at han ville vågne. Argentinas præsident, Cristina Fernandez Kirchner, erklærede straks to dages landesorg, og pave Frans har talt om, hvor meget han beundrer Gustavo Ceratis mor for til det sidste holde fast i håbet.
Legendarisk band Gustavo Cerati blev en legende
som sanger i bandet Soda Stereo, som havde store hits og har haft stor indflydelse på latinamerikansk musik. Soda Stereo blev stiftet i Buenos Aires i 1982 og blev det første latinamerikanske
band, som fik succes i hele Latinamerika samt Spanien. Alene i Latinamerika solgte bandet 17 millioner albums. Det skete ved at bryde vaneforestillinger om, hvor musik skal lyde i Latinamerika.
Soda Stereo gjorde musikken mere moderne. Sproget var spansk, men musikken var postpunk og new wave - og i høj grad brittisk i familie med navne som Simple Minds, U2, The Police, Elvis Costello og The Cure. Respekten var gensidig, i hvert fald fra U2 og Bono, som ved en koncert i 2011 i Buenos Aires dedikerede sangen "Moment Of Surrender" til Gustavo Cerati.
Soda Stereo bød på farverig og sofistikeret musik, der hittede i hele Latinamerika - og blandt latinos i USA.
Engelsk var forbudt Soda Stereo kom med en sofistikeret, energisk og ny lyd på et tidspunkt,
da Argentinas stat havde forbudt befolkningen at lytte til engelsksproget musik. Forbudet kom på grund af Argentinas mangeårige strid med Storbrittanien om Falklandsøerne. Successen var kæmpestor fra midt i 80erne, til bandet blev opløst i 1997. Gustavo Cerati fik også en succesfuld karriere som solist, hvor han blandt eksperimenterede med symfonisk og elektronisk
musik. Alligevel jublede mange fans, da Soda Stereo blev gendannet i 2007, og han vil primært blive husket for Soda Stereos mange hits som "Persiana Americana", "Sobredosis
De T.V." og "De Música Ligera". Ved begravelsen hørtes sangen "Adios", som han skrev sammen med sin søn. Lær Soda Stereo og Gustavo Ceratis musik at kende på Spotify eller Youtube og køb især albummet "Sueño Stereo", som var Soda Stereos sidste udgivelse. Et smukt punktum og en god begyndelse, hvis du aldrig
har hørt Soda Stereo.
Sosa Stereo: "Ella Usó Mi Cabeza Como Un Revolver"
Soda Stereo var ikke blot energisk og original musik. Bandet havde også et spændende visuelt udtryk.
Shakira og Bob Marley rykker på sociale medier
Af Jesper Sørensen I
den vestlige verden hører vi mest rytmisk musik fra USA og England, men lige nu står latinamerikansk og caribisk musik stærkt. Den colombianske stjerne Shakira er således
nummer ét på musikbladet Billboards hitliste "Social 50", der omfatter de mest klikkede artister på de sociale medier Youtube, Facebook, Twitter, Vevo, Myspace, SoundCloud, Wikipedia og Instagram. Shakira topper listen for tredje uge i træk, ikke mindst på grund af sit nyeste hit "Can't Forget To Remember You". Marley
er stadig cool Mindst lige så opsigtsvækkende er det, at det afdøde jamaicanske reggae-ikon Bob Marley rykkede fra nummer 35 til nummer 14. Det skete i kølvandet
på hans fødselsdag den 6. februar og #BobMarleyWeek, der er en kampagne for social ansvarlighed. Kampagnen opfordrede Bob Marleys mange fans til at uploade hyldest-videor til Marley
til et forum, hvor de også kan møde andre Marley-fans. Alene på Facebook følges Bob Marley af 55 millioner mennesker. Nummer to og tre på listen er de to unge skandaleombruste
stjerner Justin Bieber og Miley Cirus foran Bruno Mars og Rihanna. Gomez, Santos og JLO Nummer 17
på listen er skuespilleren og sangeren Selena Gomez, som har sit efternavn fra sin mexicanske far. Sangeren Romeo Santos, hvis forældre er fra Puerto Rico og Den Dominikanske Republik, er nummer 18, mens han er nummer ét på Billboards
liste over Hot Latin Songs. Som nummer 25 på listen finder vi Jennifer Lopez, som har puertoricanske forældre. Det samme har hendes eks-mand, Marc Anthony, som er nummer 27 på de
sociale medier. Sangeren Christina Aguillera, hvis far er fra Ecuador, ligger nummer 48 på Social 50.
De løb med Latin Grammyer
Mark Anthony scorede en af de vigtigste priser ved årets Latin Grammy.
Puerto Rico sejrede ved årets store musikfest, der viste en enorm bredde i den latinamerikanske musik Af Catalina Peña-Guillén & Jesper Sørensen Den 14. Latin Grammy blev en fest for den spanske og latinamerikanske musik.
Showet viste en stor bredde med alt fra salsa, cumbia og latin jazz til pop, protestsange og rap med meget mere. Blandt aftenens store vindere var Marc
Anthony, som fik kåret ”Vivir mi vida” som årets bedste udgivelse. Puertoricaneren er nok lige så kendt for at have været gift med Jennifer Lopez, som han er for sin egen karriere, men kåringen var endnu et
bevis på, at han tilhører toppen af latinopoppen. En anden prestigefyldt kategori, årets album, blev vundet af Draco Rosa
med ”Vida”. Draco Rosa er også fra Puerto Rico med base i USA, men kendt af færre på vore breddegrader. Oprindelig var han med i
boybandet Menudo sammen med Ricky Martin, som han har hjulpet til at blive en stjerne, blandt andet ved at producere og være med til at skrive hits som ”She Bangs”, ligesom han også har været producer for Julio Iglesias. Men med
en række hits og priser er han også selv blevet en stjerne. Se Draco Rosa og Ricky Martin sammen her: http://www.youtube.com/watch?v=l3UVw3a7qIQ
Gaby Moreno er en af Latinamerikas mest spændende sangskrivere.
Talent fra Guatemala Årets sang blev ”Volví a nacer” med colombianeren Carlos Vives,
som med succes blander latin-genrer vallenato og cumbia med pop og rock. Sangen blev også kåret til årets tropiske sang, ligesom han fik kåret ”Corazón
Profundo” som årets tropical fusion album. Det er tredje gang, Carlos Vives har priser med hjem fra Latin Grammy. Gaby Moreno fra Guatemala blev kåret til
årets nye navn og hun ligner et navn, man skal lægge mærke til. Den 31-årige sanger og sangskriver synger blues, soul, jazz og R&B på spansk og engelsk, ofte støttet af sin akustiske guitar, og hun får meget rosende
anmeldelser. Helt ny er hun ikke, for sidste år var hun nomineret til et par Latin Grammyer, og allerede i 2006 vandt hun med sangen ”Escondidos” den store John Lennon Songwriting
Contest. Se Gaby Moreno optræde til Latin Grammy 2013: http://www.youtube.com/watch?v=oF6DMENILOQ
Et meget stort spansk navn, Alejandro Sanz, vandt kategorien for årets moderne ”pop vocal album” med sit album ”La Música No Se Toca”. Hans ofte flamenco-inspirerede
ballader har givet ham en stribe hits og hele 15 Grammyer og Latin Grammyer. I Danmark er han nok mest kendt for hittet ”Tortura” sammen med Shakira i 2006. Årets traditionelle
”pop vocal album” blev ”Lo Mejor Que Hay En Mi Vida” med den colombianske sanger Andrés Cepeda. Han blander pop, rock og jazz med mere traditionelle latinamerikanske rytmer. Han er tidligere forsanger i
rockbandet Poligamia.
Illya Kuryaki & The Valderramas er opkaldt efter en fiktiv russisk spion og fodboldlegenden Carlos Valderrama.
Rap med bid Kategorien ”Urban Music Album” blev
vundet af rapperen Pitbull, som er født i USA af cubanske forældre. Han har fået et bredt gennembrud ved at blande latin hiphop, pop og house med mere. Årets ”urban” sang blev ”Ula, Ula”
med den argentinske duo Illya Kuryaki & The Valderramas, som kunne indlægges med åbent stilbrud, med genrer som rap, hiphop, funk og rock blandet sammen. Årets
rockalbum blev ”Será” med det alternative, venezuelanske band La Vida Bohéme. Også her puttes lidt af hvert i gryden, fra rock til punk, disco, funk og reggae. Bandet er ukendt i Danmark, men en del fodboldfans
har hørt bandets sang ”Buen Salvaje” i spillet Fifa 12. Se La Vida Bohéme med titelnummeret fra "Será" http://www.youtube.com/watch?v=nKZHisCTIvk&list=PL21ZBEo-0oqU8y-fp4BzHffIxItGRNRNW Den argentinske sanger Vicentico vandt
kategorien årets rocksang med ”Creo Que Me Enamoré”. Han blander lystigt rock med ska, reggae og pop.
Natalia Lafourcade hylder en mexicansk legende med tidløse fortolkninger.
Årets alternative musikudgivelse blev ”Mujer Divina – Homenaje A Agustín Lara” med den 29-årige mexicaner Natalia Lafourcade. Det er fortolkninger
af den afdøde, legendariske mexicanske sanger og skuespiller Agustín Laras sange, og samtlige numre er tidløse, elegante duetter med gæstesangere som Gilberto Gil, Miguel Bosé og Devendra Banhart. Salsagiganter og elektrotango Hæderen for årets bedste, alternative sang gik
til ”Pena En Mi Corazón” med det otte mand store band Bajofondo fra Argentina og Uruguay. Hvor bandet i begyndelsen var en blanding af elektronisk musik og tango, electrotango, er der nu også drum’n’bass,
triphop, klassisk musik og rock med mere i gryden. Bandet står også bag årets instrumentale album. Årets salsaalbum er ”Sergio George Presents Salsa Giants” med
forskellige kunstnere som Tito Nieves, Marc Anthony og Luis Enrique, og Sergio George blev også årets producer. Den colombianske duo Felipe Peláez
y Manuel Julián står bag årets cumbia/vallenato-album ”Diferente”. Årets moderne tropical album er ”Asondeguerra Tour” af Juan
Luis Guerra, mens årets traditionelle tropical album er ”Un Siglo De Pasión” af Arturo Sandoval.
Vicente Fernández er kongen af ranchero, det mexicanske svar på country & western.
Bedstefædre er de bedste Den 71-årige brasilianer Caetano Veloso er
manden bag årets sangskriveralbum ” Abraçaço” – og meget mere end det. Han er sanger, forfatter og politisk aktivist på venstrefløjen, og han var med til at udvikle stilarten tropicália, som har træk
fra bossa nova, psykedelisk rock og folk. En brasiliansk Bob Dylan, kunne man fristes til at skrive. Latin Grammys aldersveteran er dog den 73-årige mexicaner Vicente Fernández med
årets ranchero album ”Hoy”. Det er tradionel mexicansk musik. Han kan fylde fodboldstadions med sine koncerter, hvor han bakkes op af et mariachiorkester.
Maria Rita er et af de brasilianske stjerneskud. Blandt hendes forbilleder er Ella Fitzgerald.
Brasil! Latin Grammy er ikke blot musik på spansk (og engelsk). Showet rummer også den brasilianske musikscene,
der fik egne kategorier. Titlen som årets moderne brasilianske al bum går til Seu Jorge med ”Músicas Para Churrasco Vol. 1 Ao Vivo”, mens årets
traditionelle, brasilianske album er "Ao Vivo: Rock in Rio" med Jota Quest. Årets samba/padode-album er "Eletrosamba - Ao Vivo" med Alexandre Pires. Årets MPB (Musica Popular Brasileira) album er "Redescobrir - Ao Vivo" med Maria Rita. Mens
duoen Victor & Leo fik prisen for årets sertaneja album med ”Ao Vivo Em Floripa”. Forskellige kunstnere med hyldestpladen ”Salve Gonzagão 100 Anos” er årets brasilianske roots album.
Roberto Carlos har skrevet og sunget årets brasilianske sang ”Esse Cara Sou Eu”. Se ham synge den her: http://www.youtube.com/watch?v=wLYQ6hwjaW4
Lucky Díaz y La Familia Música har lavet årets børnealbum “¡Fantástico!”. Nelson Freire og Dominic Fyfe har produceret årets
klassiske album “Brasileiro”, mens årets moderne, klassiske komposition er ”Zingaros” med Carlos Franzetti.
Det mexicanske orkester La Original Banda El Limón De Salvador Lizárraga blev hædret ved Latin Grammy.
Tango og flamenco Og sådan blev det ved med priser i mange afskygninger. Nævnes skal også, at Banda
Los Recoditos og La Original Banda El Limón De Salvador Lizárraga delte prisen for årets bedste orkesteralbum, David Lee Garza har lavet årets tejano album ”Just
Friends”, og Pedro Fernández står bag årets ”regionale sang”. Årets folkalbum er ”El Caballo De Oro” med Reynaldo
Armas, Diego El Cigala har lavet årets tangoalbum “Romance De La Luna Tucumana”, og Tomatito har lavet årets flamencoalbum med den logiske titel “Soy Flamenco”.
Årets latin jazz album er ”What’s Up?” med Michel Camilo, som tryller ved klaveret her: http://www.youtube.com/watch?v=ezkrkxg536o
Årets kristne album på spansk er ”Regreso A Ti” med Alex Campos, mens årets kristne album på portugisisk er ”Profeta Da Esperança”
med Kleber Lucas. Latinermusikken lever og har mange udtryk!
|
|
|
|
|
|