Klima og jordskælv

Brandmænd i fælles bøn, inden de går i gang med redningsaktionen. Foto: Pedro Granda

Den Nye Verden har talt med Røde Kors-frivillig i Ecuador, hvor over 600 mennesker er døde efter katastrofen.

Af Catalina Peña-Guillén & Jesper Sørensen

660 mennesker er døde, 33 personer er forsvundet, og 27.817 bor på herberg, fordi de har mistet deres hjem. Det er nogle af konsekvenserne, efter et kraftigt jordskælv ramte Ecuador lørdag aften den 16. april. Bygninger, skoler og veje er ødelagte, og Røde Kors i Ecuador anslår, at over 100.000 mennesker er direkte påvirket af katastrofen.

Ødelæggelserne giver også enorme tab for økonomien, især i de hårdest ramte provinser Manabi og Esmeraldas. Her anslås det, at det dagligt koster over fire millioner dollars, at produktionen af kakao, konserves, palmeolie, rejer, tun og anden fisk pludselig gik i stå.

Jaime Moreno Martinez arbejder frivilligt for Røde Kors i Ecuador. Foto: ERC

Mennesker under murbrokkerne

Professionelle og frivillige fra Ecuador og andre lande arbejder med at rydde op og yde nødhjælp. Der er især hjælp fra Venezuela, Colombia, Peru, Mexico, Spanien og Chile.

Den Nye Verden har talt med Jaime Moreno Martinez, som er advokat til daglig, men de seneste uger har været fuldt beskæftiget som frivillig medarbejder for Røde Kors. Hans arbejde har blandt andet været at befri mennesker, som var fanget under murbrokkerne. Foreløbig er 133 mennesker blevet befriet fra sammenstyrtede bygninger.

”Det er en meget kompliceret situation, og det er også en kæmpestor opgave at huse de mennesker, som har mistet deres hjem. Mange har mistet basale ting som vand, elektricitet og tag over hovedet, og det øger altid risikoen for tyverier, vold og overgreb, når der har været en katastrofe. Men først og fremmest er her fantastisk mange mennesker, som er meget hjælpsomme og gør en kæmpe indsats for deres medmennesker”, siger Jaime Moreno Martinez.

Brug for international hjælp

Ecuadors regering bad straks om hjælp udefra, og Jaime Moreno Martinez kan se, at den økonomiske og praktiske hjælp fra andre lande gør en forskel.

”Ecuador kan ikke klare det her alene. Det er en meget smertefuld situation, når et land rammes af et stort jordskælv, men vi er nødt til at fortsætte med arbejdet, og der er brug for pengene. Det ecuadorianske Røde Kors regner med at skulle bruge tre år i de hårdest ramte provinser, før det ikke længere er nødvendigt med nødhjælp og genopbygning”, siger Jaime Moreno Martinez.

Mange jordskælv i Sydamerika

Der meldes stadig om savnede efter jordskælvet, som blev målt til 7,8 på Richter-skalaen, og som især ramte byerne langs kysten. Efter det store jordskælv har der været omkring 700 mindre efterskælv, og der er risiko for flere.

Ecuador havde mange jordskælv i det sidste århundrede, men dette jordskælv er langt det kraftigste siden 1978. Også lande som Chile, Perú og Colombia rammes indimellem af ødelæggende jordskælv, som man ikke mindst så i Chile i 2010 og i 2007 i Perú.

Landene er særligt udsatte på grund af kontinentalpladen Nazca, som driver under Stillehavet ud for Sydamerikas vestlige kyster. Nazca-pladen er klemt mellem den store Stillehavsplade og den store Sydamerikaplade, og den er konstant under pres, som en lus mellem to negle.

Den enorme udløsning af energi skabte Andesbjergene ved at skubbe dem flere kilometer op, og den er også skyld i, at jorden med jævne mellemrum skælver i området. Det er livsvilkår for mange sydamerikanere, at der kan komme jordskælv i deres land.

Send penge, ikke tøj

Alligevel er det nødvendigt med international hjælp, når det rammer så kraftigt som den 16. april i Ecuador. Hvis man ønsker at støtte, kan man blandt andet sende penge til Læger uden Grænser og Røde Kors, som hurtigt havde læger og andre nødhjælpsarbejdere på stedet.

Danske Røde Kors oplyser til Den Nye Verden, at man kan indbetale på giro 4234200 eller bank 4183-4234200 - og skrive "Hjælpearbejde i Ecuador" i kommentarfeltet. Så tager Røde Kors ansvaret for, at pengene bliver brugt på en god måde. Røde Kors ønsker ikke at tage imod tøj til Ecuador, da det vil være for ressourcekrævende, og man forventer, at dette behov kan dækkes i Ecuador.

Også ecuadorianere i Danmark støtter hjælpearbejdet. De har blandt andet skabt støttegruppen "En hånd til Ecuador" på Facebook. 

Klima-rapport spår kæmpeproblemer i Latinamerika og Caribien. Vi er meget sårbare overfor klimatiske ænderinger. 

Af Jesper Sørensen & Catalina Peña-Guillén

Klimaændringer kan give massive problemer i de latinamerikanske og caribiske lande. Det forudsiger Verdensbankens nye rapport "Turn Down The Heat".

Ifølge rapporten vil blandt andet ekstreme hedebølger og voldsom regn gå ud over landbrugenes produktivitet, biodiversiteten og økosystemerne.

Rapporten bygger på en forudsigelse af, at den menneskelige påvirkning af klimaet vil føre til to gennemsnitlige varmegrader mere i 2050, end der var før industrialiseringen af landbruget, og en halv grad mere end nu.

Ved slutningen af århundredet regner man med fire grader mere, end før det moderne landbrug - og det får konsekvenser.

Rammer soja, hvede og majs

Rapporten peger blandt andet på, at Brasilien kan vente et fald i udbyttet med fra 30 til 70 procent for sojabønner, alt efter hvor i landet man er.

Det vil være et meget hårdt slag for økonomien i det sydamerikanske land, som sidste år overhalede USA som verdens største sojaproducent, og soja er den største eksportvare for brasiliansk landbrug.

Desuden vil udbyttet af hvede ifølge rapporten falde med 50 procent i både Brasilien, Mellemamerika og Caribien, mens udbyttet af majs kan falde med 60 procent i Brasilien og Ecuador. Ikke mindst de oprindelige folk lever af majs.

Færre fødevarer giver stigende priser, og det hører med i billedet, at der fortsat er millioner af latinamerikanere, som ikke får nok at spise hver dag. Selv om de latinamerikanske lande har løftet mange mennesker ud af fattigdom i de seneste år, og antallet af underernærede menes at være halveret.

Små caribiske øriger trues af stigende vandstande og forsuring af havet med mere.

Flere oversvømmelser

Selv hvis landene tilpasser sig, tror Verdensbanken ikke på, at man helt kan undgå klimatiske ændringer. Så skulle vi have reageret før.

Ifølge Verdensbanken skal man også frygte/regne med tropiske cykloner, forsuring af havene, stigende vandstand og jordskred. Det vil især påvirke de lavtliggende, kystnære samfund i Caribien, hvor en stigende vandstand vil øge risikoen ved stormflod og tropiske cykloner.

Hvis vandet skyller de små øers kystbyer væk, har indbyggerne intet sted at tage hen, og der vil være uoprettelige konsekvenser for turismen, sundheden, fødevarerne og adgangen til drikkevand. 

De caribiske kyster vil også opleve, at der er færre fisk, når verdenshavene forsures på grund af store mængder Co2, og havvandet bliver varmere. Og i Amazonas’ flodmundinger og i Rio de la Plata forudses det, at der kun vil være halvt så mange fisk som nu.

Den globale opvarmning fører desuden til smeltende gletsjere, der øger risikoen for oversvømmelser og mangel på drikkevand til byerne i Andesbjergene. Her har man allerede mistet store mængder af is i det 20. århundrede. Manglen på drikkevand kan ikke mindst blive alvorlig i det tørre Peru.

Udryddelse af dyr og planter

Regnskovene kan rammes af ekstrem varme og tørke, risiko for skovbrande og udryddelse af dyre- og plantearter. Her er det ikke udelukkende klimaændringer, som er en trussel, men også et voksende landbrug, dæmninger og skovhugst. Det går allerede nu ud over traditionelle levebrød og ikke mindst de oprindelige folk.

Der vil være store geografiske forskelle på, hvordan ændringerne rammer. Langs Atlanterhavskysten ved Brasilien, Uruguay og Argentina vil temperaturen stige mindre end gennemsnittet, og klimaet vil være fugtigere end nu.

Temperaturen vil stige mere end gennemsnittet i Paraguay, det nordlige Argentina, det sydlige Bolivia, det østlige Colombia og det sydlige Venezuela. Der forventes at blive mere tørt i Patagonien (det sydlige Argentina og Chile), Mexico og det centrale Brasilien.

Roser fra en familieejet plantage i Ecuador er ødelagt af ekstremt vejr.

Roser smadret af hagl

Verdensbankens forudsigelser er ikke konstateringer, men fremskrivninger af kendt viden. Skeptikere anerkender ikke, at mennesker i så høj grad skaber klimatiske ændringer, men langt de fleste eksperter ser en klar sammenhæng, der kræver handling. Og mange latinamerikanere oplever allerede, at et forandret klima ændrer deres liv.

Det gælder også for redaktionen på Dennyeverden.dk. Vi har for nylig set vores families velfungerende roseplantage i Ecuador blive smadret af ekstrem regn og hagl, som man ikke har set mage til i 40 år. Denne katastrofe koster 50 medarbejdere deres arbejde.

Vi har også oplevet usædvanligt kølige temperaturer og tørke, som i perioder har udtørret floderne. I hele Latinamerika fortælles historier om, hvor sårbare mennesker er i forhold til naturen, og ifølge eksperterne er der en sammenhæng. 

Håb om grønne investeringer

Rapporten er tankevækkende og dyster læsning, men der spirer dog også et lille håb i en pressemeddelelse fra Verdensbankens præsident Jim Yong Kim.

"Den gode nyhed er, at vi kan træffe beslutninger, der reducerer hastigheden af klimaændringer og fremmer økonomisk vækst, der i sidste ende stopper vores rejse ned denne farlige vej", siger han og opfordrer verdens ledere til at prissætte kulstof anderledes og til investeringer i grønnere transport og energi samt mere energi-effektive fabrikker, bygninger og apparater.

Du kan downloade og læse hele rapporten (på engelsk) på http://documents.worldbank.org/curated/en/2014/11/20404287/turn-down-heat-confronting-new-climate-normal-vol-2-2-main-report