Af Jesper Sørensen
Brasilien søger nu rugbytalenter over hele verden. Landets rugbyforbund, Confederação Brasileira de Rugby, har lanceret kampagnen ”Brazilian Rugby Players Wanted”, der skal tiltrække rugbyspillere som er
berettiget til brasiliansk statsborgerskab.
Kampagnen kommer nu, fordi Rio de Janeiro er vært for sommer-OL i 2016, og Brasilien forbereder sig ikke kun ved at bygge stadioner og haller med
mere. Brasilien forsøger også at opruste i de olympiske sportsgrene, hvor landet ikke plejer at have succes.
Det gælder således i håndbold, hvor de brasilianske kvinder
for nylig vandt VM for første gang, blandt andet ved at besejre Danmark to gange. Og det gælder i rugby, som Brasilien aldrig har markeret sig i før.
Aldrig med ved VM
Brasilien ser i høj grad ud til at have brug for forstærkninger, for landet har aldrig været repræsenteret
ved VM. Rugby domineres af Australien, New Zealand, Frankrig, Sydafrika og de britiske nationer.
I Latinamerika er Uruguay, Chile og Argentina traditionelt stærkere end Brasilien,
som aldrig har slået Argentina, der umiddelbart har bedre chancer for et godt OL.
Kvinderne nummer ti
Men
det lysner i Brasilien, hvor rugby er den næstmest voksende sport, og det spilles nu af over 10.000 mennesker.
Desuden blev kvindelandsholdet nummer ti ved VM i 2009, så kvinderne er
måske tættere på et topresultat end mændene.
Rugby var senest på det olympiske program i 1924, hvor USA vandt guld og således er forsvarende, olympiske mestre.