Catalina Peña-Guillén, ph. d i jura og forfatter, & Fernanda Munk, bachelor i marketing, begge fra Vejle, havde den 29. oktober følgende debatindlæg i Vejle
Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad og Fredericia Dagblad:
Avisen bragte fredag en artikel
båret af uvidenhed og respektløshed. Benedicte Riis (BR) skriver om sin korte, overfladiske rejse i Ecuador, at " her er så grimt, at en gris må græde" (Folkebladet 24. oktober).
Hvilket absurd udsagn om et land, som vinder mange internationale turismepriser. Et lille land med regnskov, bjerge, ørken, Galapagos, strande og
huse fra kolonitiden.
Men BR opsøger kun en af de allerfattigste kroge af landet for at beskrive Ecuador. Det svarer til at gå i
Pusher Street på Christiania og derefter sable Danmark ned. Alle lande har sol og skygge.
BR rejser til et andet land uden
at tale sproget eller have en basal viden.
Hun klager over, at landets asfalterede veje " har ødelagt landskabet", selv om landet har meget uberørt natur, og som om folk bør
flyve for at komme rundt i deres land. Alle i landet nyder godt af de nye veje, også de fattige.
BR overdriver vildt og skriver, at " bjergsiderne er pakket ind i grøn plastik", men
det gør man nogle steder for at beskytte bilisterne mod faldende sten.
Skælder hun også ud over vejbyggerier gennem dansk natur? Hun ikke kan købe kaffe samme sted, som
hun køber brød. Skælder BR også ud på danske kiosker, som ikke sælger kaffe? Hun får stjålet en computer og en mobiltelefon, som hun skødesløst lod ligge i bilen, hvilket man heller ikke bør
gøre i Danmark.
Og hun vil ikke betale en bøde til politiet og skaber sig " komplet hysterisk": " Hvorfor gider ingen her have et ordentligt arbejde? Hvorfor rydder I ikke bare op,
vasker jeres toiletter, tørrer næserne på jeres børn og vælger en ordentlig præsident?", spørger hun.
Præsidenten Rafael Correa er ikke perfekt, men har fået priser fra anerkendte universiteter i Illinois og Barcelona for sit virke. Latinamerika har fattige, men gør store fremskridt.
Alt dette kunne BR have sat sig ind i, men hun rejser til Rio og hygger sig med sin brasilianske vens familie, og hun nyder strande og shopping. Hun nævner
ikke favelaerne, kun solen.
Hvad er det for en stigmatisering af fattige ecuadorianere og deres børn?