Jura og kriminalitet

Ny rapport taler om narkokrig og militær oprustning, men også om fremskridt og nabofred.

Af Catalina Peña-Guillén & Jesper Sørensen

Der er stadig alt for meget vold i Latinamerika. Værst ser det ud i Mellemamerika og Caribien, hvor der i flere lande sker forholdsvis mange drab.

Sådan lyder en af de hårdeste konklusioner i en ny rapport fra Global Peace Index. Rapporten rummer en rangliste over alverdens lande, der blandt andet rangeres efter omfanget af kriminalitet, terrorisme, våbeneksport og militære udgifter.

Der tegnes dog langt fra et blodrødt billede af hele kontinentet, og statistikken bør ikke afholde nogen fra at rejse til Latinamerika. Der findes da også latinamerikanske lande i den fredelige ende af ranglisten, der i øvrigt har Island på førstepladsen fulgt af Danmark og Østrig.

Fremgang, trods alt

Således er Chile nummer 29 som det øverst rangerende latinamerikanske land. Både Chile, Costa Rica, Uruguay og Argentina vurderes også som lande med høj sikkerhed.

Samlet set er sikkerheden øget i Sydamerika, hvor millioner af mennesker er løftet ud af fattigdom. Blandt andet rangerer Chile højere på grund af en faldende våbenproduktion, Ecuador har bekæmpet politisk terror og interne konflikter, og især Peru er blevet sikrere med markant færre drab, så landet nu rangerer på niveau med USA.

Narko og guerillaer

De usikreste steder i verden er krigshærgede lande som Afghanistan, Irak og Syrien. Her vurderes sikkerheden naturligvis at være ”meget lav”. Heldigvis er ingen latinamerikanske lande i denne kategori, men en stribe af landene er placeret i kategorien med ”lav sikkerhed”.

Værst ser det ifølge rapporten ud i Columbia (listens nummer 146) og Mexico (144). Begge steder tumler man med narkohandel og mange drab. Mexicos problemer ligger primært ved grænsen til USA.

I Colombia er der et højt antal flygtninge og internt fordrevne mennesker i konflikten med oprørsbevægelser som FARC. Men våbenhvilen og fredsforhandlingerne med FARC giver håb.

Mens man i Venezuela (142) blandt andet døjer med politisk uro og fortsætter sin militære oprustning, primært med russiske våben. De militære udgifter er på syv år øget med en tredjedel. Utrygheden er øget i de sidste par år, hvor den socialistiske regering og den overvejende borgerlige opposition giver hinanden ansvaret for uroen.

Brasilien (103) er præget af økonomisk stagnation og stigende inflation, hvilket har ført til social utilfredshed og demonstrationer, blandt andet op til VM i fodbold sidste år. Prestigeprojekter som VM og næste års OL har været kraftigt kritiseret i takt med den stagnerende økonomi og flere korruptionsskandaler.

Politisk terror

Mellemamerika er generelt mere usikker end Sydamerika. Men ud over Mexico er der ingen lande med vurderingen ”meget lav” sikkerhed, og samlet set er trygheden øget.

Der er især en glædelig udvikling i Costa Rica, Jamaica og Honduras. Costa Rica har fået bedre relationer med sine nabolande, og færre bliver dræbt. Der er færre voldelige demonstrationer i Jamaica, men stadig flere drab og voldsepisoder end gennemsnittet i regionen.

Honduras er fortsat præget af demonstrationer mod korruption og banderelateret vold, men politi og sikkerhedsstyrker har fået mere styr på banderne.

Desværre øges ufreden med mere politisk terror i El Salvador og Nicaragua, som også har set en stigning i voldskriminaliteten. Også i Guatemala, Den Dominikanske Republik og Trinidad & Tobago skal man passe på sig selv.

Nabofred

Men lad os huske, at Latinamerika også byder på vidunderlig natur og venlige mennesker, og at man kan færdes trygt de fleste steder. Og lad os slutte med en af rapportens meget positive konklusioner:

Forholdet mellem landene i Mellemamerika er ikke (længere) præget af krige og tunge våben, men af venskabelige relationer. Når man ikke har ufred med naboen, kan man lettere få fred i sit eget hus.

Illegal handel med dyr er eksploderet. Men den tilladte handel med sjældne dyr er faldet fra en af de største legale eksportlande, Nicaragua

Af Jesper Sørensen & Catalina Peña-Guillén

Alarm! Den globale handel med sjældne dyr, både levende og døde, løber op i milliarder af kroner. Samtidig smugles der masser af skind, elfenben og andre dele af truede og sjældne dyr.

Alene salget af elfenben svarer ifølge Verdensnaturfonden til 2500 elefanter om året. Og i juli fortalte magasinet The Economist, at dele af dyr, som horn fra næsehorn eller bjørnes galdeblære, har en lige så høj kilopris som kokain.

Derfor er det en stor, illegal forretning, og internettet har gjort det lettere for købere og sælgere at finde hinanden.

Frøer og behårede edderkopper

Men der findes også en stor og lovlig handel med eksotiske dyr, der bliver brugt som sjældne kæledyr. Det er blandt andet en stor indtægtskilde for Nicaragua, som dog har oplevet en faldende eksport.

Det mellemamerikanske land har cirka 10 procent af verdens biodiversitet med mange sjældne dyr og planter, hvilket selvfølgelig også tiltrækker turister.

Nicaragua eksporterer blandt andet boaslanger, frøer, skildpadder og taranteller, som er verdens største behårede edderkopper.

Stramme regler

Det indbragte sidste år omkring 150 millioner dollars (835 millioner kroner), og året før blev der solgt for over en milliard kroner. Lande som Costa Rica og Panamá eksporterer for endnu større beløb.

Nicaraguas faldende salg skyldes begrænsninger i henhold til Washington-konventionen, som Nicaragua og 174 andre lande har underskrevet.

Konventionen har regler for bæredygtig handel med sjældne dyr og planter, og internationalt er den bedst kendt som CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora).

3000 skildpadder

Således har landet tilladelse til årligt at eksportere 3000 levende skildpadder og 50 døde skildpadder i produkter som sko, bælter og tasker. Nicaragua må blandt andet også eksportere 5000 firben og leguaner som kæledyr og 50 i forarbejdede produkter.

Derimod er eksport af syv slags krybdyr, otte fuglearter og 12 pattedyrs-arter helt forbudt. Det gælder blandt andet delfiner og pumaer, som du må nøjes med at nyde i naturen og i zoologiske haver.

Af Catalina Peña-Guillén & Jesper Sørensen

Internetgiganten Amazon må ikke bruge .amazon som en ny slutning på internetadresser. Den succesrige internetbutik med salg af bøger, musik og film med mere vil gerne bruge .amazon over hele verden.

Amazon blev stiftet i 1995, og virksomheden bruger navnet uden problemer. Men en række sydamerikanske lande har nu med held blokeret for de nye internetadresser.

Amazonas er nemlig, som bekendt, ikke bare en internethandel. Det er også knyttet til en af verdens længste floder og verdens største sammenhængende regnskov.

Kultur og identitet

Det pointerer regeringerne i Brasilien, Argentina, Chile, Peru og Uruguay i et brev til den internationale organisation ICANN ((Internet Corporation for Assigned Names and Numbers).

”Amazon er et geografisk navn, som repræsenterer væsentlige territorier i nogle af vore lande, med betydelige samfund, som har sine egne kulturer og identiteter direkte kædet sammen med navnet. Desuden bør dette være en principsag”, står der blandt andet i brevet.

ICANN har på et møde i Sydafrika erklæret sig enig med de fem lande, og dermed kan netbutikken ikke bruge .amazon som afslutning på domænenavne. Kun ICANN kan ændre afgørelsen.

Strid om Pentagonien

Amazon er ikke den eneste amerikanske virksomhed, som netop har lidt et internet-nederlag til sydamerikanske interesser. Tøjfirmaet Patagonia Inc. fra Californien ansøgte om at anvende .patagonia som endelse på et nyt domænenavn. Patagonia Inc. blev stiftet i 1973.

Men Chiles og Argentinas regeringer protesterede mod dette ønske, for Patagonien er også navnet på et område i det sydlige Chile og det sydlige Argentina.

Regeringerne mener generelt ikke, at navnet på et geografisk område ikke bør bruges til tøjfirmaets formål. De understreger, at de respektive regeringer skal give tilladelse til, hvis nogen skal anvende navnet Patagonien til andre formål, og det kommer næppe til at ske. Også i dette tilfælde gav ICANN de sydamerikanske lande ret.

Snowden spøger

Med ICANN’s afgørelse er døren formentlig også smækket i for virksomheder som Texas med flere, men sagerne kan have et endnu større perspektiv.

USA's egne repræsentanter i ICANN har holdt overraskende lav profil, selv om det var forventeligt, at de havde støttet de to amerikanske virksomheder.

Det kæder flere kommentatorer, blandt andet i New York Times, sammen med, at USA ikke ønsker at provokere de sydamerikanske lande yderligere efter striden om whistlebloweren Edward Snowden og landingsforbud til Bolivias præsident Evo Morales. Dermed fortsætter Snowden altså indirekte med at have indflydelse.

Af Catalina Peña-Guillén & Jesper Sørensen

Argentina har fået Latinamerikas første fagforening for de indsatte i fængslerne. Fagforeningen SUTPLA skal sikre ordentlige arbejdsvilkår for de indsatte, som arbejder i fængslerne som en del af deres afsoning.

Foreningen har foreløbig 700 mandlige og 100 kvindelige medlemmer. Den internationale arbejdsorganisation ILO roser initiativet, som ILO forestiller sig også kan overføres til andre lande.

SUTPLA (Sindicato Único de Trabajadores Privados de la Libertad Ambulatoria) hører under den faglige centralorganisation CTA. Ved hjælp af CTA’s jurister ansøger SUTPLA om at blive anerkendt som fagforening.

Underbetaling

Den argentinske lov siger, at fangerne har ret til at arbejde og studere som en del af deres rehabilitering. De indsatte i de forskellige fængsler arbejder blandt andet med at dyrke landbrug, reparationer og vedligehold samt med at fremstille cykler, tasker, møbler og sportstøj.

Justitsministeriet har i den forbindelse slået fast, at alle arbejdende fanger skal have den nationale mindsteløn, som svarer til godt 3000 kroner om måneden. Det gælder uanset, hvor mange timer fangerne har arbejdet. Men ifølge SUTPLA får de fleste fanger reelt en ringere betaling, fordi fængselsmyndighederne trækker nogle beløb fra deres løn.

Chefen for fængselsmyndighederne erkender, at der tidligere er blevet trukket i de indsattes løn, men siger, at det ikke sker længere. Det mener SUTPLA dog, at det gør, og derfor har den nye forening sammen med CTA sendt en klage.

De indsatte har også strejket i tre dage tidligere på året, hvor de også luftede deres utilfredshed med, at der ikke var sikre forhold på deres arbejdspladser. Blandt andet mangler de sikkerhedssko- og tøj.

Dødsfald og tortur

Der er også alvorligere problemer ifølge en rapport om menneskerettigheder i Argentina, der udkom i 2012.

Rapporten fra CELS, som er et center for juridiske studier og samfundsforhold, sagde, at der forekommer dødsfald, tortur og misbrug, som har rod helt tilbage i landets diktatur-tid fra 1976 til 1983. Overgrebene har dog ikke det samme, systematiske omfang.

Blandt andre kritisable forhold nævner CELS vold, overbelægning, vilkårlige flytninger af indsatte og manglende adgang til lægehjælp.

CELS kritiserer i rapporten myndighederne for at vende det blinde øje til problemerne. Der skulle således være rigeligt at tage fat på for den nye fagforening, men i første omgang har foreningen mest talt om mere klassiske arbejdsmarkedsforhold.  

Af Nicolas Lund-Larsen

San Pedro Sula i Honduras er verdens mest voldelige by. I sidste uge var byens fængsel kulisse for et usædvanligt pressemøde, hvor journalister fra store dele af Latinamerika og USA deltog.

Repræsentanter fra de rivaliserende bander Mara Salvatrucha og 18th Street Gang proklamerede en våbenhvile mellem sig. Aftalen er kommet i stand med den katolske kirke som fredsmægler.

Forlad os vore synder …

Bande-bosserne lovede, at de vil stoppe al afpresning, bortførelser og drab, samt at de ønsker tilgivelse for deres synder fra samfundet og fra Gud. Samt at de ønsker at bygge en bedre fremtid for deres nation og for deres børn.

Til gengæld ønsker de, at regeringen skal afholde sig fra at pålægge dem skylden for al ondskab i Honduras. De ønsker sig bedre jobmuligheder, og vil ikke diskrimineres, bare fordi de er bandemedlemmer.

Det er tvivlsomt, om banderne holder fred indbyrdes. Men hvis de stopper terroren mod civilbefolkningen, vil meget blive bedre i det mellemamerikanske land, hvor en stor del lever i frygt for overgreb.

Kokain i transit

Honduras har en af de svageste regeringer og skrøbeligste centraladministrationer i Latinamerika, og korruption er en del af dagligdagen. Det giver grobund for narko, bandekriminalitet og vold Honduras.  

40 procent af al kokain på verdensplan kommer gennem Honduras fra landets enorme kystlinje og bliver derefter fragtet videre op igennem Mellemamerika til Mexico og USA.

Af Jesper Sørensen og Catalina Peña-Guillén

Midt i maj besatte indfødte indianere en farm i den brasilianske delstat Mato Grosso do Sul ved grænsen til Paraguay og Bolivia.

Farmen ejes af en lokal politiker, men ifølge stammen Terena ligger farmen på deres fædrene jord, hvor landets oprindelige befolkning har haft jagtmarker gennem mange generationer.

Derfor har Brasiliens regering reageret ved at sende 200 soldater til området. Ifølge BBC blev et medlem af Terena i sidste uge dræbt på stedet, da han blev skudt af ukendte gerningsmænd, og to andre indianere er sporløst forsvundet.

En dommer har fastslået, at besættelsen af jorden ikke er lovlig, og at indianerne straks skal forlade farmen. Striden er blot en af mange mellem Brasiliens oprindelige befolkning og landets regering.

Stolte bønder

Som så ofte før er det retten til jord, som er stridspunktet. I Mato Grosso do Sul dyrkes en stor del af Brasiliens enorme produktion af soja. I 2010 blev der produceret 68 millioner tons sojabønner i Brasilien, så der er også meget store kommercielle interesser på spil. 

I dette tilfælde er der tale om et folk med dybe rødder i landbruget. Hvor de andre stammer traditionelt har været jægere og samlere, menes Terena helt fra oldtiden at have dyrket jorden.

Samtidig er det et folk, som historisk set har kæmpet for sine rettigheder. Terena-folket var blandt de sidste, som overgav sig til de portugisiske erobrere, og i 1860’erne kæmpede Terena-folket side om side med brasilianere mod Portugal i landets krig for selvstændighed. Terena menes i dag at tælle knap 25.000 mennesker.

Blokerer veje

Landets grundlov har sat 13 procent af det store land af til de oprindelige folk, men det har ikke stoppet deres utilfredshed. Af denne grund har cirka 2000 Guarani- og Kaingang-indianere blokeret hovedveje andre steder i delstaten Mato Grosso do Sul.

Og i Amazonas-regnskoven forsøger Monduruko-indianere at blokere byggeriet af en enorm hydro-elektrisk dæmning, der skal være verdens største.

Dæmningen vil oversvømme et meget stort område, hvor der bor oprindelige folk, og eksperter har talt om en miljømæssig tragedie. Denne kamp har med forskellige midler stået på i 20 år.

Klage til FN

De oprindelige folk i Brasilien kæmper også med andre midler. I december 2012 sendte deres fælles organisation APIB en officiel klage til FN’s menneskerettighedsråd, som man opfordrer til at holde et bedre øje med, hvordan Brasiliens regering behandler sine urbefolkninger.

I klagen fastslår APIB, at landets regering ikke ønsker at høre de oprindelige folk i de beslutninger, der i høj grad berører dem.

APIB skriver i klagen, at der findes cirka 817.000 indianere i Brasilien, og at knap 40 procent af dem lever i ekstrem fattigdom, hvor de har problemer med at få tag over hovedet og nok at spise.

Blandt andet fordi der er mangel på brugbar jord, de kan dyrke, og fordi de etablerede farmere ofte går ind på den jord, der er afsat til oprindelige folk. Eller fordi de fortrænges af dæmninger, minedrift, skovhugst og andre udviklingsprojekter i det økonomisk fremadstormende land.