Mad og forbrug

Ny bog giver dig tacos-opskrifter til hverdag og fest

Af Jesper Sørensen &  Catalina Peña-Guillén

En appetitlig og farverig kogebog om tacos er nu på hylderne hos de danske boghandlere. "Ægte mexicanske tacos" er skrevet af svenske Malin Eriksson, som giver os lækre opskrifter, især på tacos, men også på mexicanske drikke som agua de tamarindo, tilbehør som chiliristede jordnødder med lime og desserter som ananastacos med hindbærsalsa.

Mexicanske tacos serveres i bløde, varme tortillaer. Det grønne, sunde og nærende køkken dominerer i bogen, uden at det bliver kedeligt for inkarnerede kødspisere. Og der bliver ikke sparet på chilier og andre kradsbørstige krydderier. Dette er "den ægte smag af Mexico", som der lokkes med på bagsiden af bogen. 

Kræver forberedelse, men ...

Det kræver lidt ekstra forberedelse, før man kan lave rigtige tacos. Man skal også først have fat i masa harina, som er en slags majsmel, og det finder man kun på internettet og i specialbutikker. Og majsdelen er svær at rulle ud med hånden, så ideelt set skal man have fat i en tortillamaskine.

Der kan også være andre ingredienser, man ikke lige finder i Fakta. Men man kan også lave tacos af hvedemel, selv om mexicanerne ikke selv gør det.

Og i forordet minder Malin Eriksson om, "at det ikke er nødvendigt at følge en opskrift til punkt og prikke - så bare gi' den gas, og du vil opdage, hvor sjovt det er at lave mexicansk mad!" Buen provecho! God appetit!

Se bogens opskrift på Carnitas (tacos med mexican pulled pork) samt andre latinamerikanske lækkerier på http://www.dennyeverden.dk/209993043 

Ny dansk bog giver opskrifter på moderne mexicansk mad, der er nem at lave
 

Af Jesper Sørensen & Catalina Peña-Guillén
 

Aztekerne og mayaindianerne lavede mad af majs, chili, tomater, kartofler, græskar og avocado. Læg dertil fisk bælgfrugter, fugle og andet vildt. Den sorte bønnemos Frijoles Refritos, guacamole og mole har rødder helt tilbage til det oprindelige mexicanske køkken.

Det fortæller Bente Nissen Lundsgaard i sin nye, mundvandsfremkaldende kogebog ”Smagen af moderne Mexico”, som hun udgiver på sit eget forlag.

Den erfarne kogebogsforfatter har gået på kokkeskole i Mexico og har samlet inspiration i både Mexico og USA, og hun serverer en stribe opskrifter, som er gode for læsernes øjne og formentlig også vil tilfredsstille langt de fleste maver og smagsløg.

Og så det oven i købet mad, som er forholdsvis let at lave.

Chili con carne …

Som bogens titel antyder, er den mexicanske madtradition levende og udvikler sig hele tiden. De nævnte råvarer bruges stadig, i lækre salater, sprøde tostadas, cemitas sandwiches, tacos, varmende chiligryder, pulled meat, grill, desserter, kager og drikke.

Klassikeren chili con carne er også med, selv om det er en texmex-ret og ikke oprindelig er fra Mexico. Men Bente Nissen Lundsgaard har den alligevel med, i en luksusudgave, for ellers ville mange sikkert blive skuffede over dens fravær.

Colombus con chili

Til gengæld er Mexico chiliens hjemland og i tråd med tidsånden guider hun læsere i, hvordan man vælger, klargør og tilbereder chilierne. Oprindelig kaldte man dem chilipebre, for Colombus tog dem med hjem til Europa i den tro, at det var peber.

Nu ved vi bedre og har for længst taget det mexicanske køkken til os. Både vegetarer og inkarnerede kødspisere kan få udbytte af ”Smagen af moderne Mexico”. Velbekomme - og viva Mexico!

Se bogens opskrifter på limesuppe med kylling og chokoladetærte med kahlua på http://www.dennyeverden.dk/209993043 

Verdens største gnaver ender på mange spiseborde i denne tid

Af Jesper Sørensen

Mange kristne mennesker faster i ugerne op til påske, og det giver andre retter på spisebordet. Ifølge den katolske tro må man ikke spise kød under fasten, men man må gerne spise fisk. Det bringer blandt andet verdens største gnaver på tallerkenen mange steder.

Katolikkerne sidestiller nemlig dyr, som lever i vand, med fisk. Derfor er blandt andet kapivaren, også kendt som flodsvin, meget populær mad i Venezuela under fasten. Kapivaren, som er verdens største gnaver, lever nemlig både i vand og på land.

Man regner med, at der bliver spist 400 tons kapivarer under fasten alene i Venezuela. Udover Venezuela findes kapivaren i Panamá, Argentina, Guayana og Uruguay.

Græssets herre

Dyret lever i skove med floder og sumpe. Den har svømmehud mellem fødderne, den kan holde vejret under vand i fem minutter, og ligesom flodhesten kan den løbe på bunden af floden.

Faktisk lever den i sin levevis en del om flodhesten, men den ligner mere en bæver, og den er tættere beslægtet med marsvinet.

Dyrets latinske navn er Hydrochoerus hydrochaeris, og den har forskellige navne forskellige steder i Latinamerika.Navnet kapivar stammer fra sproget guarani ogbetyder ”græssets herre”. Det navn har dyret fået, fordi den græsser på land tidligt om morgenen og om aftenen kort før solnedgang.

Om dagen er den mest nede i vandet, hvor den spiser planterne. Hvis den finder en mark med sukkerrør, majs eller vandmeloner, mæsker den sig også dér.

Masser af kød

Hunnerne bliver typisk op til 60 kilo og hanner op til 50 kilo tunge, så der er masser af kød på dem, og nogle kapivarer bliver endda endnu større. Den jages på grund af sit kød, sin hud, der bruges til læder, og tænderne kan laves til smykker.

Desuden jager nogle landmænd den væk, fordi den æder det græs og de planter, landmændene skal bruge. Og som mange andre arter kan den blive fortrængt, når der fældes træer og ryddes nyt land.

Mennesker har da også fortrængt den fra nogle områder, men siden 1968 har Venezuela haft grænser for, hvor mange der må dræbes, og det er ikke en truet dyreart. I modsat fald ville kapivaren være stærkt savnet i fasten.

Kok anbefaler kæmpefisk med ærter og ost

Af Jesper Sørensen

Mange danskere spiser torsk nytårsaften. Men man kan også servere en noget større fisk, og det gør man en del steder i Sydamerika.

En af fiskene er en surubim, en kæmpestor havkat, og dens nærmeste slægtninge, som lever i de store, sydamerikanske floder. Nede i floderne er det en stor rovfisk og ådselsæder, som lever i mørket tæt på bunden.

Men på spisebordet er den på toppen og regnes for en delikatesse med sit hvide, faste og velsmagende kød.

Koteletfisk

På dansk kendes den som akvariefisken tigerspademalle (pseudoplatystoma fasciatum). Den kan købes som små hos nogle dyrehandlere, der lige skal huske at oplyse, at den kan blive over én meter lang som voksen. Og at den konsekvent æder fisk, som er mindre end den selv.

Hos danske fiskehandlere sælges havkatte under den mere appetitlige betegnelse koteletfisk.

Ingen fedt

I Paraguay har man i et par måneder måttet undvære den store fisk, fordi det ikke var lovligt at fange og sælge den. Ligesom man i Danmark har fiskekvoter for at hindre overfiskeri. Nu er den frigivet igen, og den paraguayanske kok Noelia Duarte lovpriser fisken til det spanske nyhedsagentur EFE:

"Denne fisk er unik, den har ingen fedt, og den giver mulighed for mange kombinationer. Som fiskestuvning, gryderet, suppe eller filet”, siger Noelia Duarte, som er kok i den paraguayanske restaurant Las Delicias.

Med ærter og ost

Kokken anbefaler, at man tilbereder fisken som en stuvning.

"Hemmeligheden er at gøre det i en keramisk gryde og krydre med hvidløg, løg, tomat, oregano, ost, ærter og persille. Så kan du skære surubim i mellemstore stykker og tilsætte lidt fløde”, siger Noelia Duarte.

Af Jesper Sørensen & Catalina Peña-Guillén

Torsdag underskrev Perus præsident Ollanta Humala et lovforslag, der skal fremme sund kost og begrænse reklamer for junkfood. Loven er et af de mest vidtgående forsøg på at bekæmpe fedme, som er et stigende problem (også) i Latinamerika.

Loven er målrettet børn og unge under 16 år. Den forbyder reklamer for usund mad med børn og unge som målgruppe. Desuden skal fødevareindustrien gradvist bringe mængden af transfedtsyrer ned i sine produkter.

- Vi ønsker at skabe en pagt om at forsvare god ernæring af vores børn, med henblik på at have sunde og stærke børn, der kan lykkes i skolen og påtage sig nye udfordringer i samfundet, siger Ollanta Humala ifølge nyhedsbureauet Andina.

Desuden sparker regeringen gang i en kampagne, der opfordrer skoler, gadesælgere og kiosker til at sælge sundere snacks med et lavere sukkerindhold, ligesom forældrene opfordres til at putte sundere mad i børnenes madkasser.

Burger is King

En rapport fra Bloomberg siger, at Peru har den største koncentration af McDonald’s, Kentucky Fried Chicken, Burger King og andre amerikanske fastfood-restauranter på de voksende markeder. Rapporten siger også, at de store fastfood-kæder er ved at fortrænge landets traditionelle, hjemmelavede mad.

Men brancheforeningerne vil ikke finde sig i, at restauranterne bliver syndebukke. De kritiserer den nye lov for at ramme virksomhederne, og de hævder, at den ikke vil få børn og unge til at spise sundere alligevel. Det er nemlig ikke kun fastfood-restauranternes mad, der gør børn fede.

Statistikkerne viser dog tydeligt, at Peru forsøger at tackle en meget stor sundhedstrussel. Ifølge det peruvianske sundhedsministerium er hvert fjerde skolebarn i hovedstaden Lima overvægtig, og Peru er nummer otte på WHO’s liste over lande med fede børn.

15 procent af alle peruvianske børn under fem år menes at lide af fedme. Man ser ofte forstadier til en række sygdomme hos fede børn, blandt andet type 2 diabetes, og det bliver svært for børnene at komme af med kiloene senere i livet. Desuden er mobning en risiko for fede børn, overalt i verden.

Fedmen breder sig

USA har i mange år haft et massivt fedmeproblem blandt børn, og problemet ser ud til at brede sig til. En rapport fra Harvard University i USA siger således, at antallet af overvægtige børn i Latinamerika og Caribien nu overgår antallet af underernærede børn.

Der ligger altså også en god nyhed i tallene. Den stigende vækst og velstand på kontinentet betyder blandt andet, at flere familier har råd til at give deres tilstrækkeligt med mad. Men samtidig kan den stigende fedme være et andet resultat af den stigende velstand.

Samlet set menes syv procent af alle latinamerikanske og caribiske børn under fem år at være så fede, at det truer deres helbred.

Til sammenligning faldt antallet af underernærede børn fra syv til tre procent fra 1990 til 2010. Og i udviklingslande følges fedme nogle gange ad med fejl- og underernæring.

Af Jesper Sørensen og Catalina Peña-Guillén

En galoperende inflation har traditionelt været et stort problem i Latinamerika. Nu tager Argentinas præsident Cristina Fernández Kirchner utraditionelle midler i brug for at holde priserne nede.

Præsidenten har bekendtgjort, at ungdomsforeninger samt sociale og politiske foreninger skal være med til at overvåge priserne i detailbutikker og supermarkeder. Hun forventer, at der vil være en konstant overvågning for at beskytte ”folks opsparing”.

Argentina har officielt haft en inflation på 10,6 i de seneste 12 måneder, mens private analytikere skønner, at inflationen er mindst dobbelt så stor som regeringens tal.

Den internationale valutabank har meldt ud, at Argentinas officielle tal ikke virker realistisk. Det samme mener mange borgere tilsyneladende, hvilket er udtrykt i omfattende demonstrationer mod Kirchner, hvor folk på gaden også har krævet en øget indsats mod andre problemer som kriminalitet og korruption.

Nu er der i det mindste enighed om, at de stigende priser er et problem, der skal tages hånd om.

Tæt på bankerot

Selv 10,6 procent kan lyde voldsomt set fra Danmark. Men det er nogenlunde det niveau, Argentina officielt har ligget på de seneste syv år, og det er ikke usædvanligt i Latinamerika.

I begyndelsen af 2003 var Argentinas inflation helt oppe på 39,6 procent. Det var i kølvandet på landets smertefulde finanskrise, der kulminerede i december 2001 med uroligheder i gaderne. Latinamerikas ellers rigeste land var meget tæt på en bankerot.

I 2004 var inflationen næsten nede på dansk niveau, men siden er den steget. De økonomiske spor skræmmer, og det skal ses i det lys, når præsidenten griber til nye metoder.

”Gademilitser”

Kirchner har ikke konkret sagt, hvordan ”spionernes” skal bruges. Men politikere fra oppositionspartierne er langt fra begejstrede for hendes utraditionelle tilgang til problemet. De beskriver de foreninger, der skal overvåge butikkernes priser, som ”præsidentens gademilitser”, og de kalder initiativet ”stalinistisk”.

Men præsidenten er ikke til at rokke. Hun ønsker et folkeligt engagement for at forhindre heftige prisstigninger. Og hun sammenligner det med den spontane mobilisering af frivillige hjælpere, da en tredjedel af byen La Plata blev oversvømmet.

”Vi skal alle sammen passe på de ting, vi har opnået, ligesom det skete i La Plata. Vi skal udnytte det potentiale, vi har set fra sociale, politiske og ungdomsorganisationer”, sagde Christina Fernández de Kirchner, da hun præsenterede sin strategi på landsdækkende tv.

Forbrugerne køber mindre

Kirchner appellerede samtidig til virksomhedslederne om at forhindre prisstigninger. Hun mindede om, at virksomhederne nyder godt af statslige tilskud til energi og transport med mere, og at de derfor ikke bør bruge lønomkostninger som undskyldning for at hæve priserne.

Sideløbende med de stigende priser er de argentinske forbrugere begyndt at bruge færre penge, og målinger viser, at forbrugernes tillid er markant lavere end for to år siden. Den manglende tillid og en galoperende inflation får også folk til at investere i fast ejendom og biler frem for at sætte pengene i banken.

Inflationen er ikke nationens og præsidentens eneste problem. Væksten og de udenlandske investeringer er faldet, og eksporten har været skuffende i de sidste par år. Eksporten er dog steget lidt i år, blandt andet af det oksekød, vi ser i de danske kølediske.