Galapagos for hele familien

Der er nu 15 kendte skildpaddearter på de magiske øer ud for Ecuador. Forskere skal sikre, at arten ikke uddør

Af Jesper Sørensen & Catalina Peña-Guillén

Der er opdaget en ny art kæmpeskildpadde på Galapagosøerne. Hidtil har man troet, at de to kolonier af kæmpestore skildpadder på øen Santa Cruz tilhørte den samme art. Men ny forskning viser noget andet.

Der er kun 10 kilometer mellem de to populationer af skildpadder på Santa Cruz, og de ligner hinanden meget. Derfor har det været nærliggende at tro, at de tilhørte den samme art.

Et hold af internationale forskere har taget dna-prøver af kæmpeskildpadderne, og det har bekræftet deres mistanke om, at det er forskellige arter.

Opkaldt efter skildpaddeven

Dermed er der i alt 15 skildpaddearter på Galapagosøerne. Den nyopdagede kæmpeskildpadde holder til i den østlige del af Santa Cruz og har derfor fået navnet Eastern Santa Cruz Tortoise (Chelonoidis donfaustoi). mens skildpadder i den anden vestlige ende hedder Western Santa Cruz Tortoise (Chelonoidis porteri).

Den ”nye” art er opkaldt efter Fausto Llerena Sánchez, som gennem 43 år i nationalparken på Galapagosøerne har arbejdet for at bevare kæmpeskildpadderne.

Blandt andet tog han sig af den legendariske skildpadde ”Lonesome George”, som døde i 2012 på øen Pinta, og som var den eneste kendte af sin art.

Vil undgå udryddelse

Dermed mistede man en art, da Lonesome George døde. I årevis forsøgte man at få parret Lonesome George med andre arter, men uden held.

Nu handler det i høj grad om at beskytte den nyopdagede art, så man undgår en gentagelse. Der findes nemlig kun nogle få hundreder kæmpeskildpadder i den østlige del af øen, men der er et par tusinde kæmpeskildpadder i den vestlige ende.

Derfor skal man i gang med at analysere, hvor de ruger, og hvilke trusler der kan være mod skildpadderne.

Det internationale forskningshold blev ledet af Dr. Gisella Caccone fra Yale University i USA. Blandt forskerne er også evolutionsbiolog Adalgisa Caccone fra det samme universitet, som kalder opdagelsen af den nye art et vigtigt skridt til at forstå evolutionen for skildpadderne.

Forskerholdet offentliggjorde sin opdagelse her: 

http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0138779

Kamp mod blodsugende fluer, olieforurenende skibe og andre trusler mod Galapagosøernes planter og dyr. Organisationen Galapagos Conservancy ser tilbage på et succesrigt år.

Af Catalina Peña-Guillén & Jesper Sørensen

Galapagosøerne unikke natur er sårbar, men der var mange lyspunkter i 2014. Det konkluderer organisationen Galapagos Conservancy, som arbejder for at beskytte de enestående øer, i sin status for det seneste år.

Blandt andet var organisationen med til at skabe håb for et par truede fuglearter. Galapagospingvinen er den mest truede pingvin i verden, men der er fundet æg og unger i 10 af de 120 kunstige reder, der blev sat op i 2010, og det ses som en succes.

Darwins fugle trues af fluer

Også mangrove-finkerne er i høj grad truet af udryddelse. Der findes kun mellem 60 og 80 finker af denne art, alle på øen Isabelas vestlige kyst. Det var i høj grad finker, som inspirerede Charles Darwin til sin teori om evolution.

Disse finker er ligesom andre fugle på Galapagos truet af snylterfluen Philornis Downsi, som lægger sine æg i finkernes reder. Fluelarveren lever af blod fra finkernes unger, så en tredjedel af ungerne dør.

Philornis Downsi kom i 1960’erne ved et uheld til Galapagos fra andre sydamerikanske lande og er blevet en stiende trussel.

Men dels har forskere udklækket og håndopdrættet 15 kyllinger og derefter med succes sat dem ud i naturen. Desuden er forskere ved at studere snylterfluerne i håb om at kunne finde en metode til at udrydde dem permanent.

Grundstødte skibe

Ofte er problemerne dog ikke skabt af fluer, men af mennesker. Den 16. januar 2001 grundstødte tankskibet “Jessica ud for Galapagosøerne, og der slap 547 tons diesel- og bunkerolie ud.

Sæler, pelikaner og havmåger blev dækket af olie, og man frygtede en katastrofe, der kunne udrydde unikke dyr og fugle. Så galt gik det ikke, men udslippet var med til at øge opmærksomheden på olieudslip.

Det lykkedes da også at afværge en miljøkatastrofe, efter fragtskibet Galapaface sidste år stødte på grund på øen San Cristóbal. Skibets olie og andre forurenende stoffer blev fjernet, og skibet blev bugseret tilpas langt ud og sænket på åbent hav.

Samme metode er i øvrigt netop brugt med coasteren Floreana, som er bygget på Ærø og tidligere havde navnet ”Peder Most”. Den danskbyggede coaster, som sejlede under ecuadoriansk flag, var lastet med blandt andet cement, øl, olie og forgængelige fødevarer, da den stødte på grund i bugten Puerto Baquerizo Moreno.

Kæmpeskildpadde er reddet

Galapagos Conservancy noterer også med tilfredshed, at en mangeårig redningsaktion for kæmpeskildpadderne på øen Española går godt. I 1960’erne var der blot 15 tilbage.

De blev fanget, og man begyndte at opdrætte skildpadder i fangenskab, så der gennem de seneste knap 40 år er sat over 2000 skildpadder ud på Española. Sidste år viste en undersøgelse, at cirka halvdelen af disse skildpadder lever nu, og der fødes nye skildpadder naturligt.

Big Brother is watching …

Forskere er bevidste om, at det kan forstyrre dyrene, når de overvåger dem. Derfor er en gruppe forskere begyndt at bruge droner til at fotografere hele øer fra luften. De ubemandede luftfartøjer skal blandt andet kortlægge antallet af albatrosser, leguaner, kæmpeskildpadder og figenkaktus.

Galapagos Concervancy arbejder også for at udbrede kendskabet til Galapagos og øernes dyr. Derfor satte organisationen sidste år fire webkameraer op, og vi anbefaler et afstressende kig på skildpadder via http://www.galapagos.org/gallery/tortoise-cam/  

Myndighederne har offentliggjort dette foto af den ulovligt indførte snog.

Af Jesper Sørensen

Galapagosøerne vrimler med fantastiske dyr og planter, og det er ulovligt at føre dem ud af landet. Der venter en fængselsstraf, hvis man bliver afsløres i øernes lufthavn, men af og til falder nogen for fristelsen og putter en leguan eller en skildpadde i kufferten.

Forbavsende nok kan det modsatte også være tilfældet. På øen Santa Cruz har man netop fundet en slange, en kongesnog, som må være bragt ulovligt til øerne. Det oplyser øernes center for biosikkerhed, PNG, som hører under Ecuadors miljøministerium.

Der findes tre slanger på Galapagosøerne, men det er første gang, man har fundet en invasiv slange på en af øerne. Derfor vækker fundet bekymring. 

Ramt af bil

PNG fortæller, at slangen blev indbragt af mennesker, som sagde, at slangen blev ramt af en bil, som kørte på en af vejene på Santa Cruz. Fundet af slangen tages meget alvorligt af PNG og Ecuador, som frygter, at importerede dyr kan forstyrre den unikke og rige biodiversitet på øerne.

Derfor er der lagt en plan for at overvåge og undersøge det område, hvor dyret blev fundet. Målet er at finde ud af, om der er flere slanger, og i så fald forhindre, at de breder sig til andre dele af Santa Cruz.

Geder, rotter og hunde

Desuden appellerer man til øens befolkning om at deltage i arbejdet med at forebygge, at der indføres fremmede arter. I forvejen trues flora og fauna af indførte dyr som rotter, hunde og geder.

Problemet er blandt andet, at de kan spise eller på anden måde ødelægge skildpaddernes æg. Derfor har man på nogle af øerne valgt at skyde gederne. Men man ser hunde rundt om på de mest beboede øer, hvor politiet forsøger at håndhæve reglen om, at man ikke må lufte sin hund uden at have den i snor.

Af Jesper Sørensen & Catalina Peña-Guillén

”Far, jeg kan næsten ikke tro det!”

Nina på fire år er lykkelig. For første gang i sit liv har hun set søløver, ja mange søløver, helt tæt på. De ligger på bådene og soler sig, kaster sig legesyge rundt i de blågrønne bølger og kigger nogle gange op på os med deres smukke, sorte øjne. Undersøgende, men uden angst.

”Jeg kan næsten ikke tro det!”, gentager Nina, og det kan vi voksne næsten heller ikke. Også vores ni måneder gamle søn Luca kigger på søløverne fra sin klapvogn på molen. Han bevæger arme og ben, forundret og begejstret, dette er fantastisk, dette er Galapagosøerne. 

For eventyrere og familier

Længe var de enestående øer blot en fjern drøm, noget vi læste om og så på tv, hvor man tit får indtryk af, at øerne er farlige og utilgængelige.

Med symfonisk underlægningsmusik og dramatiske optagelser af kolossale bølger, der skyller op på klipperne, hvor der er dragelignende havleguaner med hanekam, som spyr saltvand ud gennem næseborene og kæmper for ikke at blive skyllet ud i Stillehavet.

 Og nede i havet ser man dygtige dykkere svømme sammen med havskildpadderne, når dykkerne ikke er nede ved koraller fyldt med farvestrålende fisk og måske et par hajer.

Sådan er Galapagosøerne også. Men de er i lige så høj grad et paradis for hele familien som et vovestykke for medlemmer af eventyrernes klub. Så vi rejser nu i stedet for at vente, til børnene bliver store. For hvem ved, om vi får muligheden i fremtiden?

Mange tager til Galapagos en eller to dage, men man bør bruge lidt mere tid på øerne, hvis man kan. Vi brugte en uge, og det var passende tid til at se det meste uden at stresse, og indimellem havde vi tid til at dase på en af de skønne sandstrande eller gå ture i byerne.

Slanger i paradis

Der er mennesker, som ikke respekterer reglerne. Som den tysker, som forsøgte at smugle fire leguaner ud af øerne og nu sidder i fængsel. Eller de beboere, som lufter deres hunde uden snor, så hundene risikerer at ødelægge skildpaddernes æg. Mod dumhed kæmper guderne forgæves, men det gør tolderne og politiet tilsyneladende ikke.

Selv på de bedste rejsedestinationer er der plads til forbedringer: Vi kunne godt have brugt et rigtigt godt museum, hvor man kan læse om dyrene, historien og Darwin. Der er museer og udstillinger på øerne, men standarden er ikke imponerende.

Hvis man skal kritisere andre ting, må det være manglen på kulinariske oplevelser og den kendsgerning, at man stort set ikke kan bruge betalingskort på øerne. På den største ø, Isla Isabela, er det umuligt. Ingen butikker eller restauranter tager imod kort, og her er ingen hæveautomater eller banker.

Men det er mikroskopiske slanger i paradiset. Isla Isabela er et glimrende sted at tage hen, hvis man ikke har tid til at besøge alle øerne, for den rummer næsten alt, hvad Galapagosøerne kan byde på. Om aftenen ligger vi i vores hængekøjer og samler indtrykkene fra dagens mange oplevelser, mens de kraftfulde bølger og blæsten på havet minder os om naturens kræfter og livets mirakel.

Vi er kommet meget tæt på dyrene og det meste af tiden glemmer vi, at der findes en verden udenfor Galapagosøerne. Dette er en verden for sig. Vi kunne næsten ikke tro det.

Leguantyv skal i fængsel: http://www.dennyeverden.dk/68011791

Det ses om en alvorlig forbrydelse at fjerne dyr fra Galapagos 

Af Jesper Sørensen og Catalina Peña-Guillén

Man må ikke røre dyrene på Galapagos, og man må under ingen omstændigheder fjerne dem fra øerne. Men for nogle bliver fristelsen for stor. Det var den for den 32-årige, tyske livredder Dirk Bender, som i juli 2012 forsøgte at smugle fire levende leguaner gennem kontrollen i den lille lufthavn på øen Baltra.

Da mandens bagage blev scannet ved sikkerhedstjekket, syntes kontrollørerne, der var noget, som bevægede sig i en af hans kufferter. Derfor åbnede de hans kufferter – og fandt to leguaner pakket ind i en klud.

Bagefter snuste en af lufthavnens hunde sig frem til to andre leguaner, som han havde proppet i sin anden kuffert.

Natur-forbrydelse

Leguanerne blev sendt til dyrlæge, mens Dirk Bender blev sendt i fængsel. Senere blev han dømt for miljøkriminalitet. Han havde begået en forbrydelse mod naturen, og det er en meget alvorlig forseelse på Galapagos.

Ikke mindst fordi de små leguaner tilhørte arten Conoluphus Subcristatus, som lever på land. Den uafhængige fredningsorganisation IUCN (International Union for Conservation of Nature and Natural Resources) betragter den som en truet dyreart.

I begyndelsen af 1990erne var der så få landleguaner på Galapagos, at man satte et projekt i gang for at øge bestanden. Det hjalp, og nu menes der at være mellem 5000 og 10.000 leguaner på øerne.

Leguaner med pakkepost

I 2011 forsøgte Dirk Bender, ifølge Fiji Times, at smugle en gravid leguan ud fra Fijiøerne i et tornyster. Dengang fik han en bøde på 20.000 dollars.

Men straffen for at jage, fange, indsamle eller fjerne Galapagos’ lovbeskyttede planter eller dyr er som udgangspunkt mellem ét og tre år, og hvis arten er truet, stiger straffen til mellem to og fire år.

Retten idømte i april 2013 Dirk Bender den længst mulige straf, og han afsoner nu i fængslet i Guayaquil i Ecuador. Dog trækkes de måneder, han har siddet varetægtsfængslet, fra.

Det er ikke første gang, Galapagosøerne oplever et forsøg på at få nogle af de unikke dyr med sig i bagagen. I 2010 lykkedes det nogen at stjæle to havleguaner og sende dem som pakkepost. Tyven brugte et falsk navn, og politiet har aldrig fundet gerningsmanden.

Det ses om en alvorlig forbrydelse at fjerne dyr fra Galapagos 

Af Jesper Sørensen og Catalina Peña-Guillén

Man må ikke røre dyrene på Galapagos, og man må under ingen omstændigheder fjerne dem fra øerne. Men for nogle bliver fristelsen for stor. Det var den for den 32-årige, tyske livredder Dirk Bender, som i juli 2012 forsøgte at smugle fire levende leguaner gennem kontrollen i den lille lufthavn på øen Baltra.

Da mandens bagage blev scannet ved sikkerhedstjekket, syntes kontrollørerne, der var noget, som bevægede sig i en af hans kufferter. Derfor åbnede de hans kufferter – og fandt to leguaner pakket ind i en klud.

Bagefter snuste en af lufthavnens hunde sig frem til to andre leguaner, som han havde proppet i sin anden kuffert.

Natur-forbrydelse

Leguanerne blev sendt til dyrlæge, mens Dirk Bender blev sendt i fængsel. Senere blev han dømt for miljøkriminalitet. Han havde begået en forbrydelse mod naturen, og det er en meget alvorlig forseelse på Galapagos.

Ikke mindst fordi de små leguaner tilhørte arten Conoluphus Subcristatus, som lever på land. Den uafhængige fredningsorganisation IUCN (International Union for Conservation of Nature and Natural Resources) betragter den som en truet dyreart.

I begyndelsen af 1990erne var der så få landleguaner på Galapagos, at man satte et projekt i gang for at øge bestanden. Det hjalp, og nu menes der at være mellem 5000 og 10.000 leguaner på øerne.

Leguaner med pakkepost

I 2011 forsøgte Dirk Bender, ifølge Fiji Times, at smugle en gravid leguan ud fra Fijiøerne i et tornyster. Dengang fik han en bøde på 20.000 dollars.

Men straffen for at jage, fange, indsamle eller fjerne Galapagos’ lovbeskyttede planter eller dyr er som udgangspunkt mellem ét og tre år, og hvis arten er truet, stiger straffen til mellem to og fire år.

Retten idømte i april 2013 Dirk Bender den længst mulige straf, og han afsoner nu i fængslet i Guayaquil i Ecuador. Dog trækkes de måneder, han har siddet varetægtsfængslet, fra.

Det er ikke første gang, Galapagosøerne oplever et forsøg på at få nogle af de unikke dyr med sig i bagagen. I 2010 lykkedes det nogen at stjæle to havleguaner og sende dem som pakkepost. Tyven brugte et falsk navn, og politiet har aldrig fundet gerningsmanden.