Samfund

One love: Donisha Prendergast går i sin berømte bedstefars idealistiske fodspor.

Jamaicas regering har gjort det muligt at bygge huse på rastafari-slavernes hellige land.

Af Catalina Peña-Guillén & Jesper Sørensen

Get up, stand up, stand up for your right.

Get up, stand up, don’t give up the fight.

Reggaens afdøde konge, jamaicaneren Bob Marley, opfordrede enkelt og effektivt folk til at kæmpe for deres rettigheder. Han sang om kærlighed, lighed og fællesskab, og et af protestsangerens børnebørn viser nu, at hun har lyttet godt efter.

Den 30-årige skuespiller, fotomodel og poet m.m., Donisha Prendergast, har rejst en voksende, folkelig protestbevægelse "Occupy Pinnacle" mod planer om at bygge huse på Pinnacle i Jamaica. Her blev det første samfund for befriede rastafari-slaver og deres efterkommere skabt i 1940erne.

Rastafari er også en religion, med rødder i kristendommen, og den regner Etiopiens tidligere kejser Ras Tafari/Haile Salassie som den genopstandne Jesus.

Kan man bygge på pyramiderne?

Pinnacle og rastafarien, også kendt som blot rasta, blev grundlagt af Leonard P. Howell på et stykke land, han havde købt i 1930erne. Her bosatte generationer af sorte, jamaicanske slaver og deres efterkommere sig for at leve i fred i et ”forjættet land”.

De blev selvforsynende, dyrkede økologiske grøntsager og avlede medicinske planter til salg, blandt andet cannabis, og samfundet havde sine egne skoler.

Alt dette og ideologien bag gjorde Bob Marley kendt over hele verden gennem sange som ”One Love”, ”Get up, stand up” og ”No Woman, No Cry”. Donisha Prendergast ville have gjort Bob Marley stolt, hvis han kunne høre hende nu.

”Rastafari og Bob Marley gav verden ideologien fra ”One Love”, og det hele begyndte på Pinnacle. Kunne man bygge oven på pyramiderne i Egypten? Kunne man bygge på de historiske steder i Pittsburgh? Nej. Hvorfor så gøre det her? Vi behøver verdens opmærksomhed til at hjælpe os til at fortælle vort folk og vores ledere, hvor vigtigt det er at bevare dette sted. Ikke fordi jorden kan være mange penge værd, men fordi det er vores historie”, siger Donisha Prendergast til avisen The Telegraph.

Jævnet med jorden

Howell ville have Rastafari anerkendt som en selvstændig nation, han erklærede troskab til Haile Selassie, og han tog afstand fra den kristne kirke. Alt dette og salget af cannabis provokerede den britiske koloni-regering.

Han blev smidt i fængsel i 1954, og hele hans samfund blev jævnet med jorden af politiet og militæret.

Men bevægelsen og ånden døde ikke, og det skyldes ikke mindst støtten fra Bob Marley i 60erne og 70erne. Bob Marley var medlem af rastafaribevægelsen, der er en spirituel ideologi med rødder i slavernes afrikanske oprindelse.

One love og dobbelt moral

Han døde af kræft blot 36 år gammel i 1981, men han nåede at sælge over 75 millioner albums og singler. Ingen har i højere grad sat Jamaica på verdenskortet, og menneskeretsadvokaten Jasmine Rand beskylder Jamaicas regering for dobbeltmoral.

”Jamaica er kendt for rastafari og reggae, denne kultur, musik, tro og frihed bringer turister til Jamaica. På den ene side hører man Bob Marley og ”One Love” i alle store hoteller og i nationens turismereklamer, men sangens budskab bliver ikke respekteret”, siger Jasmine Rand til The Telegraph.

Derimod står der respekt om Donisha Prendergast, som også står bag den roste dokumentarfilm "RasTa: A Soul's Journey". Hun er blevet en stærk stemme, som ikke kan ignoreres. Et bevis på, at rasta er mere end cool frisurer, stærke farver og langtidsholdbar musik.

En latinamerikaner kroner sin efterfølger: Som så ofte før kåres en kvinde fra Latinamerika som verdens smukkeste kvinde. Denne gang som Miss Universe.

For anden gang er Miss Universe fra Colombia. Miss-konkurrencer domineres i høj grad af latinaer

Af Catalina Peña-Guillén & Jesper Sørensen

Cirka en milliard tv-seere fulgte med, da man i Miami for 63. gang kårede Miss Universe. Kronen gik denne gang til colombianeren Paulina Vega Dieppa, og det blev fulgt tæt af seere via NBC og ikke mindst på spansk via Telemundo i Latinamerika.

Skønhedskonkurrencer har nemlig ekstraordinært stor bevågenhed i de latinamerikanske lande. Blandt andet fordi det ofte er latinaer, som kåres til Miss World og Miss Universe. Der er kåret latinamerikanske kvinder mere end hver tredje gang i Miss Universe og hver fjerde gang i Miss World.

Stor ”sportsgren”

I lande som Colombia og Venezuela rangerer skønhedskonkurrencer på linje med de store sportsgrene, og mange af dem transmitteres i tv.

Så når titlen fire gange i de seneste syv er gået til en latinamerikansk kvinde, så handler det ikke kun om naturlig skønhed, men om seriøs forberedelse og udvælgelse.

Det har også banet vejen for Paulina Vegas sejr, og glæden over hendes sejr overskygger kritiske røster om, at der er alt for meget fokus på ydre skønhed.

Det var næppe vildt overdrevet, da hendes mor efter sejren udtalte til radiostationen Caracol, at dette var ”en triumf for hele Colombia, ikke kun for Paulina”. Og mange i hendes fødeby Barranquilla festede efter kåringen iført colombianske trøjer fra landets stærke fodboldlandshold.

Den fødte Miss Universe

Den nye Miss Universe er den anden colombianer, som bliver kronet. Den 22-årige kvinde har udover at være universitetsuddannet også været model, siden hun var otte år gammel. Derfor konkluderede Caracol også, at hun var ”født til at blive Miss Universe”.

Den eftertragtede krone er lavet af guld og platin, og hun blev kronet af sin forgænger, Gabriela Isler. En latina kronede en latina, og hverken bookmakerne eller tilskuerne var overraskede.

Ny økonomisk krise fører til demonstrationer

Af Jesper Sørensen & Catalina Peña-Guillén

Der er social uro i Argentina, og det får nu den danske ambassade i Buenos Aires til at opfordre danskere i landet til at være forsigtige.

I en rejsevejledning til danske turister skriver ambassaden, at udlændinge ikke bliver direkte mål, men at man bør holde sig væk fra demonstrationer og de fattigste områder.

Desuden skal man under uroen tage sig ekstra meget i agt for tyve, som vil drage fordel af den kaotiske situation. Og man skal være forberedt på længere rejsetid.

Frygter optøjer

Argentinerne er utilfredse med, at de har manglet strøm og vand, og der har været plyndringer af butikker.

I forbindelse med lønforhandlinger har der været demonstrationer i gaderne, og man frygter endnu mere uro på årsdagen for optøjerne i 2001, hvor Argentinas dybe finansielle krise kulminerede.

Dengang var der dødsfald, kvæstede og mange anholdelser under optøjerne, og den daværende præsident erklærede landet i undtagelsestilstand i 16 dage.

Derfor vil flere supermarkeder holde lukket den 19. og 20. december, og der forventes aflysninger på Aerolineas Argentinas flyafgange under fagforeningernes forhandlinger.

Tal kan lyve

Uroen kan virke overraskende, når man kigger på officielle tal for den argentinske økonomi. Problemet er måske, at tallene ikke har vist et korrekt billede.

Det mener blandt andre den internationale valutafond (IMF), som har kritiseret, at Argentinas regering har meldt for lave tal for inflationen ud. IMF har endda truet med bøder, hvis regeringen ikke kom med mere præcise tal.

Da regeringen i maj talte om en årlig inflation på 10,5 procent, blev der offentliggjort en privat undersøgelse, som viste en inflation på 25 procent. Det fik regeringen til at kræve, at ingen andre end regeringen måtte offentliggøre tal for landets inflation, men retten afgjorde, at ytringsfriheden også gælder inflationstal.

Et andet tal, som kritikere anser for utroværdigt, er den argentinske regerings vurdering af, at 4,7 procent af befolkningen lever i fattigdom. Ifølge Universitá Cattolica er det rigtige tal snarere hele 27 procent, fordi varernes pris er steget langt mere, end regeringen vil anerkende.

(19/12 2013)

Montserrat Monges er netop kåret til Paraguays skønneste kvinde over 100 kilo.

Af Jesper Sørensen & Catalina Peña-Guillén

Normalt kårer man skønhedsdronninger uden et gram fedt for meget. Tværtimod har mange fotomodeller et BMI under 18, med risiko for spiseforstyrrelser og underernæring. Og skønhedskonkurrencer er meget populære i Latinamerika.

Men i Paraguay går man også den modsatte vej. Her har man netop kåret Miss Gordita, hvor deltagerne skal veje mindst 100 kilo. En del af konkurrencen er at sætte mål for, hvordan deltagerne kan tabe sig. Men det handler allermest om at hylde de frodige deltagere.

Større selvværd

Konkurrencen holdes for at øge overvægtige kvinders selvværd og bekæmpe diskrimination mod overvægtige mennesker generelt.

Finalen foregår på en natklub i Paraguays hovedstad Asunción, og det skete med stor interesse fra pressen.

I år vandt den 24-årige musiklærer Montserrat Monges, som studerer psykologi.  

Flere alternative kåringer

Den brasilianske forfatter og producer Michael Beras skabte konkurrencen i 2011, og han har specialiseret sig i alternative skønhedskonkurrencer.

Michael Beras har også skabt konkurrencerne Miss Kambá for farvede kvinder for at bekæmpe racisme, Miss Madurita for kvinder over 40 år, Miss Petisa for kvinder, som højst er 1,55 meter høje samt Miss Bad Girls for kvinder med tatoveringer.

Arrangøreren har udtalt, at konkurrencerne i begyndelsen blev latterliggjort af mange, men at de fleste nu kan se pointen i de alternative kåringer.