Tacos med mexican pulled pork (carnitas)
6-8 portioner
800 g nakkekam (svin)
2 hele guajillochilier
5 fed hvidløg
2 tsk. fintrevet appelsinskal
Saften af en appelsen
Saften af en lime
1 spsk. japansk soja
1 spsk. stødt cayennepeber
1 spsk. tørret oregano
2 tsk. salt
Cirka 33 cl Coca Cola (ikke light)
Serveres med
Varme tortillaer
Sort bønnefyld
Tomatsalsa
Rucola
Evt. grøn salsa
Skær nakkekammen i små tern,
og kom det i en smedejernsgryde (eller stegepose). Pil stilkene af chilierne. Hak hvidløget fint, og kom det op i gryden sammen med de hele chilier, appelsinskal, appelsin- og limesaft, soja, krydderier og Coca Cola. Kødet skal være dækket
af væden, så tilsæt eventuelt lidt vand efter behov.
Lad retten småkoge under låg i to-tre timer, eller til kødet begynder at falde fra hinanden. Sigt væden
fra, kom den op i en blender, og tilsæt de hele, kogte chilier. Blend, til blandingen har en jævn konsistens, og hæld noget af væden tilbage i gryden. Smag til, og tilsæt eventuelt mere af væden. Lad retten koge videre uden
låg, indtil næsten al væde er fordampet.
Server retten sammen med varme tortillaer, sort bønnefyld, tomatsalsa, rucola og eventuelt grøn salsa.
Opskriften er, med tilladelse fra forlaget, taget fra bogen af "Ægte mexicanske tacos" af Malin Eriksson.